SønderjyskE kritiserer uheldigt scenarie: Vil have det lavet om

SønderjyskE bliver trukket ud af Europa League-playoff, hvis holdet samtidig vinder pokalturneringen. Dermed mister holdet også muligheden for at spille sig til en syvendeplads i Superligaen. Det er sportschefen utilfreds med.



Hans Jørgen Haysen skulle lige tjekke efter, om det nu også kunne passe, men den var god nok. Hvis SønderjyskE vinder pokalfinalen, bliver holdet trukket ud af Europa League-playoff, såfremt det spiller sig i den position. Dermed mister det også muligheden for at slutte på syvendepladsen og modtage de ekstra tv-penge, det udløser.

Det scenarie kunne tipsbladet.dk beskrive tidligere torsdag. Og de udsigter imponerer ikke Haysen.

– Det ser vi på som et rigtig, rigtig uheldigt scenarie. Jeg kan godt se, at man ikke kan få to Europa League-pladser, men at man ikke får mulighed for at ende så højt i tabellen som muligt, det er godt nok en meget uheldig situation. Den håber jeg, der bliver kigget på, siger sportschefen til tipsbladet.dk.

Vi tager den lige helt fra begyndelsen:

Hvis SønderjyskE slutter på første- eller andenpladsen i pulje 1 i gruppespillet, giver det adgang til Europa League-playoff. Den endelige vinder derfra træder ind i første runde af Europa League-kvalifikationen i næste sæson.

Vinderen af pokalfinalen træder dog ind i tredje runde af kvalifikationen. Så hvis SønderjyskE vinder finalen mod AaB på onsdag, får holdet dén europæiske plads og bliver samtidig trukket ud af Superligaens Europa League-playoff.

Læs også:Finurlig situation: SønderjyskE kan blive pillet ud af Europa-kapløb

I stedet får det hold, som SønderjyskE skulle have mødt, en frirunde.

Europa League-playoff bliver dog også brugt til at afgøre placeringer fra syvende- til tiendepladsen. Bliver SønderjyskE trukket fra playoffspillet, mister holdet altså chancen for at spille sig til en syvendeplads.

I stedet slutter det på niende- eller tiendepladsen. Der er omkring en millioner kroner i forskel i tv-penge på at blive nummer syv og ti. Dertil kommer nogle ekstra bonusser for at vinde kampe og for at blive vist på tv.

Over en million kroner
De potentielle ekstra indtægter er Hans Jørgen Haysen ked af at gå glip af, hvis det kommer så vidt. Især i denne sæson, hvor coronakrisen har gjort et stort indhug i alle klubbers økonomi.

– Det kommer til at være et syvcifret beløb. Hvor meget syvcifret det bliver, ved jeg ikke. Men om det var seks- eller måske endda femcifret, så har alt sin berettigelse. Ikke mindst i den her sæson, hvor vi alle jagter tab på forskellige indtægter. Det har uhyggeligt meget at sige, lyder det fra Haysen.

SønderjyskE har dog delvist sig selv at takke. Reglerne og strukturen er vedtaget i Divisionsforeningen, hvor alle klubberne er repræsenteret. Vilkårene har altså været kendt hele vejen igennem. 

Læs også:SønderjyskE siger farvel til to spillere

Derudover er situationen i forhold til SønderjyskE’s placeringer og tv-penge særligt markant i denne sæson på grund af coronavirussen.

Den har nemlig forpurret de sædvanlige datoplaner. Normalt ville pokalfinalen ligge, så SønderjyskE eller andre ville blive trukket ud af Superligaen én runde senere og altså kun miste kampen om syvende- eller ottendepladsen.

Haysen medgiver da også, at ingen kunne have forudset coronavirussens konsekvenser, og at klubberne selv har vedtaget de regler, der dikterer udviklingen. 

– Det, jeg appellerer til, er, at man får kigget på det fremover, siger han.

Det tyder også på, at problemet løser bliver løst til næste sæson. Da bliver Superligaen skåret ned til 12 hold, og de nederste seks bliver ikke delt op i to puljer, som skal spille Europa League-playoff. I stedet skal nummer syv møde et hold fra mesterskabsspillet om Danmarks sidste Europa League-plads.

Læs også:Optakt: SønderjyskE – Silkeborg IF
Læs også:Superliga-spørgsmål: Kan FC København åbne mesterskabskampen?
Læs også:Lang karantæneliste: Ni mand er ude i den kommende runde




FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund




LIVE

TransferLIVE: Diant Ramaj lander i Kbh om lidt

Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog

Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Agent raser: ‘Det ved du sgu da ikke!’



LIVE

Superliga-LIVE: Mindes FCK-Brøndby-brag

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift

Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

Brøndby IF – Sønderjyske

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Lyngby BK – FC Midtjylland

Randers FC – FC København

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

FC København-spiller: ‘De er i dårlig form’

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Der kunne godt komme et monsterbud på FCK-stjerne!

Farzam om FCK-truppen: Det er umuligt

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Afslører markante detaljer om stor dansk transfer



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Danmarks straffesparkskonge: ‘Lærte det i FCK’

FC Nordsjælland – Silkeborg IF