Solbakken vil have nye spillere inden deadline

Ståle Solbakken lægger fokus på hårdt arbejde i sin første tid hos FCK. Både på træningsbanen og i transfervinduet. 



‘Velkommen hjem Ståle!!’

Sådan stod der med store versaler på et banner, der var hængt op på hegnet bag det ene mål på opvisningsbanen ved FC Københavns træningsanlæg Nummer 10 torsdag formiddag. Anledningen var naturligvis Ståle Solbakkens ankomst som ny, gammel cheftræner i FC København, og den norske træner virkede da også til at være på hjemmebane i vante omgivelser på sin første arbejdsdag på græs som FCK-træner, siden han blev præsenteret onsdag aften som Ariël Jacobs’ afløser.

Den første del af træningen bød på en observerende Ståle Solbakken med armene over kors, mens fysisk træner Anders Storskov samt assistent Brian Riemer piskede spillerne igennem de første øvelser, men så meldte Solbakken sin ankomst på markant manér, da der blev terpet opspil og genpres under nordmandens høje og skingre tilråb i et toneleje, der lå i den høje ende på skalaen.

Også i samtalen med det store presseopbud efter træningen var nordmanden sig selv med glimtet i øjet, de ærlige og klare svar – og med vindermentaliteten og ambitionen brændende i kroppen under de velovervejede bemærkninger.

Han glæder sig over at være tilbage i København, hvor han har fejret så store triumfer.  

– Jeg havde en rigtig god tid i København, og der er ingen, der kan tage fra os, at det gik godt dengang. Jeg havde nogle gode sæsoner, og nu skal vi forsøge at gøre det igen. Hvis vi kan skabe en god hverdag, så kommer resultaterne også. Jeg kommer til at arbejde med nogle engagerede spillere og lave et godt stykke arbejde, siger Ståle Solbakken, der havde bemærket ‘Velkommen hjem’-skiltet og medgiver, at det også føles som et slags hjem for nordmanden. 

– Det kan man godt sige. København er for mig et andet hjem. Det kan man godt sige. Vi trives godt her som familie i byen og selvfølgelig også i klubben, siger han.

Herefter fulgte de klassiske spørgsmål fra både norske og danske medier om følelsen af at være tilbage samt modtagelsen fra spillertruppen, men Solbakken ville helst snakke fodbold og om de kommende udfordringer. Først og fremmest står der hårdt arbejde på menuen, og han bemærkede også, at det er et andet FCK end det, han forlod for to år siden.  

– Det er lidt forskelligt, men jeg er sikker på, at hvis vi arbejder godt og træner godt, så kan vi komme tilbage på et højt niveau igen. Sammen med spillerne håber jeg, at vi kan få et godt samspil både på- og uden for banen, der kan give resultater, siger Ståle Solbakken, der ikke har fulgt klubben så intenst i den seneste tid, men vil researche på både modstandere og egen trup i den kommende tid. 

– Det er ikke meget, jeg har fulgt med. Jeg skal se lidt på nogle af kampene, og det er jeg i gang med allerede. Jeg skal også kigge lidt på nogle af de andre Superliga-hold og på de individuelle præstationer. Og så skal jeg se på truppen som helhed og hvordan vi skal sætte det bedst sammen, siger Ståle Solbakken. 

Og hvad så med den trupsammensætning? FC København har allerede været aktiv på sommerens transfervindue, men Ståle Solbakken antyder, at der kan være flere nye spillere på vej. 

– Vi er sent ude nu, men vi skal arbejde hårdt i løbet af de sidste ti dage. Vi må se, om vi kan tilføre truppen en eller to spillere, fastslår han. 

Da Ståle Solbakken forlod FCK for to år siden var det med ambitioner om at skabe en karriere i en af verdens største ligaer. Først prøvede han kræfter med Bundesligaen i FC Køln, siden i den næstbedste liga i England hos Wolverhampton, men nu er han tilbage i FCK. Om ambitionerne om det store udland stadig findes, ville Solbakken ikke ind på, for her og nu – og de næste tre år – er fokus på FC København. 

– Min ambition er at have tre gode år her, og så må vi se, hvad der sker derefter. Det ved man aldrig. Jeg tænker ikke længere frem end det, siger Solbakken med den norske røst, der atter skal gjalde over Jens Jessens Vej nummer ti samt de danske Superliga-stadioner. 






TransferLIVE: Han kommer ikke til FCM




LIVE

VM-LIVE: Argentina kan skifte ALLE 11

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’

Medie slagter stjerne – i chok over kæmpetransfer

Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki

Forbereder bud på 970 mio.

Afsløring: Jonathan Fischer skal sælges

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar



EKSKLUSIVT

Tæt på FCK: ‘Han er meget tæt med superstjerne’

FC Midtjylland forlænger med stort talent

Skylder FC København penge – straffes hårdt

Skotland – Brasilien

Afsløring: FC København sælger Theo Sander



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Ny bejler til dansk guldfugl

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby

– Derfor fyrer vi Thomasberg

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Neestrup afslører: Det gav et tillidsbrud i FCK

Kommende Brøndby-spiller overgår kæmpestjerne

Tilbudt FCK sidste år – nu henter Neestrup ham

Lufter vild Ronaldo-teori

Åbner op for sommertransfer

Chokskifte på vej?

Thomas Frank afslører: Var tæt på kæmpestjerne

FC Barcelona køber VM-angriber

Til lægetjek i Superliga-klub

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

Marokko – Haiti



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

– Det sagde Mortensen til mig, da han skiftede

Schweiz – Canada