Efter en friuge var Superligaen i weekenden tilbage, og det samme var mål og drama samt de kontroversielle kendelser, der har været lidt for mange af i denne sæson.
Allerede fredag var der gang i den med voldsomt blæsevejr og en VAR-kendelse, der med godt syv minutters gennemsyn må kandidate til sæsonens længste VAR-dom.
Kendelsen er – efter Silkeborgs sejr – glemt i stilhed, men Tipsbladets kommentator, Stig Tøfting, har ikke glemt situationen, som han mener var en klokkeklar dommerfejl. Og som billeder i øvrigt ser ud til at give "Tøffe" ret i.
Silkeborg IF var foran 1-0 ude mod Hvidovre IF, da hjemmeholdet fik et frispark. Det blev slået ind foran, hvor Lirim Qamili så ud til at røre bolden. Nicolai Larsen fik den akkurat sendt på stolpen, inden den landede for fødderne af Tobias Thomsen, der satte bolden ind til 1-1. Men… var der offside?
Først var det nødvendigt at se på, om Lirim Qamili var offside. Det så han dog ikke ud til. Men da Qamili rørte indlægget, skulle der kigges på Tobias Thomsens placering. Og hans placering så mistænksom ud i forhold til en offside.
Men efter syv minutters tjek i VAR-vognen blev målet godkendt af den cypriotiske dommer, der var fløjet op for at dømme kampen og lære i det danske miljø.
Du kan se situationen i videoen øverst til denne artikel.
Stig Tøfting undrer sig.
– Jeg har hele tiden været for VAR. I sin tid kunne spillere føle sig snydt, når der blev scoret med hånden, eller der var en klar offside. Så jeg kunne ikke se noget dårligt i, at man havde en mulighed for at gøre skaden god igen med VAR. Men vi har også set, at vi ikke kan finde ud af det. Der er alt for mange fejl, og jeg er helt målløs over den her situation, lyder det fra Tipsbladets kommentator, der ikke køber en forklaring om, at der kan være tale om en ny spilsituation:
– Da Nicolai Larsen redder bolden, står han (Tobias Thomsen) i en offsidesituation. Og man kan se af de billeder fra bag målet, at Qamili rører frisparket, og så er der altså offside, da Tobias Thomsen drager fordel af situationen.
Idiotisk med dommerudveksling
Det er set flere gange i de sidste par sæsoner, at Danmark har udvekslet dommere med Cypern, og denne gang var det den cypriotiske dommer Andreas Argyrou, der var sendt til Danmark og ledte opgøret på Pro Ventilation Arena.
Han står ifølge Wordlfootball.net noteret for at have fløjtet 39 kampe i den bedste cypriotiske række – han er altså ikke en dommer med stor erfaring.
– Jeg kan ikke se ideen med cypriotiske dommere. Jeg kan ikke se, at han skal være kvalificeret til at dømme i den danske liga. Det er at nedgøre Superligaen, siger Stig Tøfting, der forklarer:
– Det er fint nok, at en dansk dommer kan komme ned og dømme i en heksekeddel, men at en urutineret dommer med så få kampe i den cypriotiske liga er det, vi skal bytte med, det er da at devaluere vores egen liga.
– Det kunne have kostet Silkeborg dyrt, siger Tøfting med henvisning til Silkeborgs kamp i toppen af Superligaen.
Tipsbladets kommentator savner i det hele taget bedre kommunikation, når det kommer til – en kendelse eller mangel på samme – som den i fredags. Specielt efterrationaliseringen.
– Hvis man kommer frem til det rigtige resultat, så har jeg ikke noget problem med, at man bruger lang tid på et VAR-tjek. VAR er jo sat i verden for at nå frem til den rigtige kendelse og fjerne klare og åbenlyse fejl.
– Det kan godt være, at dommeren og linjedommeren ikke kunne se det, men der var en klar berøring fra Qamili. Så det skal VAR se.
– Men hvis der er lavet en fejl, forstår jeg ikke, at de ikke efterfølgende går ud og siger, at de lavede en fejl, og at der var offside.
– Jeg synes, det er vanvittigt, at man bare forsøger at tie det ihjel, fordi det ikke har haft nogen indflydelse på resultatet, siger Stig Tøfting.
Hvidovre-scoringen talte, og Silkeborg IF måtte frem til den sidste del af opgøret, før man kom foran med 2-1. Det var Tonni Adamsen, der scorede direkte på hjørnespark.
Med sejren er SIF nummer to i Superligaen, mens oprykkerne fra Hvidovre fortsat er sidst og leder efter sæsonens første sejr. Den tror Stig Tøfting i øvrigt ikke på kommer i løbet af dette efterår – læs hans klumme fra i fredags her.
Rundens top:
– AGF er rundens vinder. Havde Lyngby slået AGF, havde de haft 18, og AGF havde haft 14 point. Så var AGF blevet sat lidt i top seks-ræset. Så den store vinder i runden, set med de briller, er AGF. AGF's sejr faldt på et tørt sted – de havde kun vundet én af de seneste otte kampe inden opgøret mod Lyngby.
Rundens flop:
– Viborg. Det var uheldige mål, Nordsjælland scorer. Først et selvmål og så Ingvartsen, der rammer den i brystet, eller hvad det er, men når man kigger på resultater og stilling, ser det ikke godt ud for Viborg. De kan lige pludselig være trukket ind i en nedrykningskamp, hvilket jeg selv vil sige, at de er for stærke til. Men det fungerer bare ikke for dem. Deres offensiv fungerer ikke.
LIVE
LIVE: FCK-stjerne ude af pokalfinalen
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF
MEDIE
Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle
NYHEDER
Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
FANKLUBBEN
Aarhus eksploderer – vi er mestre!
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
NYHEDER
Cooper: ‘Har været hårdt ramt’
NYHEDER
Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
NYHEDER
Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
TOPNYHED