Udlændinge sender Superliga-talenter på bænken

Udenlandske spillere tager pladserne i Superligaen i stadigt større grad. Kvaliteten i talentarbejdet bliver ellers stadigt bedre, men klubberne skal knække koden med spilletid, vurderer ekspert.



Superligaen og dansk fodbold har det jo egentlig ret godt.

Landstræner Brian Riemer har ligesom sine to forgængere et pænt udvalg af dygtige spillere til landsholdet.

I Superligaen lyser Victor Froholdt, Aral Simsir, Mathias Kvistgaarden og en række andre unge spillere op i de klubber, hvor de også er uddannet som teenagere.

– Der er aldrig blevet brugt flere penge på talentudviklingen i Danmark, siger Allan Gaarde til Tipsbladet.

Victor Froholdt er én af flere særdeles dygtige egenudviklede spillere i Superligaen. Foto: Alamy

– Og det er også utvivlsomt, at man aldrig har været bedre til talentudvikling, end man er nu. Man er gået fra, at talentudviklingen var små-tilfældig, til at det er en kæmpe del af forretningen mange steder, siger Gaarde, der er tidligere sportsdirektør i AaB og har været managing partner i konsulentfirmaet OneNexus siden 2021.

Ja, talentudvikling og jagten på den næste kæmpetransfer fylder så meget i Danmark, at DBU 1. juli sænker grænsen for børne-rekruttering fra 13 til 10 år (læs meget mere om det her).

Men i Superligaen?

Ja der fylder udlændinge mere og egenudviklede spillere mindre, end de har gjort på noget tidspunkt på nær en kort overgang op til corona-epidemien i en 14-holds Superliga, der bestemt ikke gav ekstra plads til egenudviklede spillere.

Tallene taler

Vi er ikke deroppe som i Zornigers Brøndby, hvor de på Vestegnen i lange perioder gav 70-80 procent af spilletiden til udenlandske spillere.

Men FC København og FC Midtjylland ligger omkring 65 procent.

Brøndby, AGF, AaB og Randers ligger mellem 53 og 59 procent, og Viborg og Sønderjyske lå cirka på 45 procent.

Det er 8 ud af 12 klubber, hvor udlændinge dominerede i 2024/25, og kun Silkeborg med 16,3 procent var under 25 procent spilletid til udlændinge.

Intet sted fyldte egenudviklede spillere mest.

Og i de over ti år, vi har lavet disse analyser af Superligaen, har andelen af spilletid til egenudviklede spillere kun været en anelse lavere, da der var 14 klubber i Superligaen, og holdene mod forventning ikke brugte egenudviklede spillere specielt flittigt.

20,4 procent af spilletiden gik til egenudviklede spillere, mens 45,7 procent gik til spillere uddannet i udlandet.

Konkurrencen øger kravene

De tal er jo et paradoks, når danske klubber aldrig har talt mere om talentarbejdet eller brugt flere penge på det.

Og at tallet for egenudviklede spilleres spilletid falder og udlændinges stiger betyder for Allan Gaarde at se ikke, at der er noget i vejen med selve udviklingsarbejdet.

– En del af forklaringen er, at mange danske spillere forlader Superligaen tidligere, end de gjorde, før transfermarkedet eksploderede i størrelse for 10-15 år siden, siger Allan Gaarde.

Gaarde_Allan

– Og så er kravene til spillerne enorme. Hvis vi ser på den type spillere, FC København og FC Midtjylland henter til, er det fra en højere hylde end tidligere. Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi inden for få år ser et dansk hold nå meget langt i Europa. Når Bodø/Glimt kan nå en semifinale i Europa League, har de danske topklubber også muligheden.

– Det stiller bare enorme krav til spillerne. Det har en omkostning at skulle spille en række unge spillere ind på holdet, siger Allan Gaarde.

Stadig brug for danske spillere

Den klub, der gav mest spilletid til egenudviklede spillere i sidste sæson, var Vejle.

Vejles sene overlevelse og problemer undervejs viser, at egenudviklede spillere i sig selv ikke er nok til at få sportslig succes.

For VB var så nær nedrykning igen, og for at hjælpe de egenudviklede spillere har den nye sportsdirektør Mikkel Hemmersam tidligt i dette transfervindue hentet Mikkel Duelund i AGF og Christian Sørensen i FC Midtjylland.

Grafikken her viser den samlede spilletid i Superligaen fordelt på de tre kategorier de seneste 11 år. Grafik: Tipsbladet

Tanken er, at man med erfarne støttepiller i startopstillingen kan hjælpe med udviklingen af talenterne fra ungdomsafdelingen.

– Jeg synes, man allerede ser det [brugen af egne talenter] i dag, også med lidt ældre spillere, vi har uddannet, og som gør det rigtig godt. Men det skal være en kombination, siger Mikkel Hemmersam til Tipsbladet.

– Det er ikke et mål i sig selv at spille med egenudviklede spillere. Men jeg er meget fortrøstningsfuld, for kvaliteten er højere, end hvad jeg på forhånd havde forventet, siger Mikkel Hemmersam.

Overgangen er det sværeste

Efter Allan Gaardes vurdering er det vigtigt at skelne mellem en andel af spilletid, der er lavere end på noget tidspunkt gennem Tipsbladets analyser i mere end et årti, og kvaliteten af spillerne.

For den kvalitet er der i den grad, mener Gaarde.

Optakt til FC Midtjylland - FC Nordsjælland i Superligaen
FC Nordsjælland er en af de klubber, der har arbejdet meget med overgangen fra ungdoms- til voksenfodbold. Foto: Alamy

Udfordringen for Superliga-klubberne ligger i stedet i overgangen fra ungdomsfodbold til voksenfodbold, mener den tidligere AaB-sportsdirektør.

– De danske klubber er generelt blevet stærkere og vil konkurrere internationalt, og så bliver det bare sværere for de unge at komme på holdet.

– Det ser vi også andre store lande bøvle med. I Tyskland har man en fuldtidsprofessionel U/23-turnering, men alligevel er det svært. Vejen op til førsteholdsfodbold er enormt lang, siger Allan Gaarde.

Samarbejdsklubber og løsninger

FC Midtjyllands ejer købte forrige sommer Mafra i Portugal for at hjælpe til med spilletiden for helt unge, potentielle topspillere.

En vej, de nuværende FCM-spillere Ousmane Diao, Victor Bak, Elias Ólafsson, Valdemar Byskov, Pedro Bravo og den nye forward Friday Etim har taget.

Også de egenudviklede profiler Oliver Sørensen og Aral Simsir har været udlejet, før de fik gennembruddet i FCM.

FCK og FCN bruger ligesom FCM kassen på at sende deres ungdomshold rundt i verden til turneringer for at accelerere udviklingen, og de to storkøbenhavnske topklubber går også med tanker om, hvordan talenterne får voksen-spilletid andre steder end på Østerbro og i Farum.

220527

– Det er bare rigtig svært. Hvis udviklingen på transfermarkedet fortsætter som de seneste 10 år, bliver det bare endnu vigtigere at løse den overgang fra ungdoms- til seniorfodbold. De Superliga-klubber, der har succes med at sælge spillere, er også dem, der er lykkes med den transition for de unge spillere, siger Allan Gaarde med henvisning til ikke mindst de tre FC-klubber, der har solgt 18- til 23-årige spillere svimlende dyrt de seneste syv-otte år.

– Jeg har ikke løsningen klar til klubberne, men de skal finde den. Noget af det kan være at se på, hvilke udlændinge det er, man henter ind, siger Gaarde.

Hvem laver en Bilbao?

Mere end halvdelen af Superliga-klubberne giver tæt på eller over 50 procent af spilletiden til udlændinge.

Til gengæld er ingen over de omtrent 35 procent spilletid til egenudviklede spillere, Vejle giver.

Nu har Danmark ikke nogen udgave af Baskerlandet.

Odds og spilforslag til torsdagens Europa League-semifinale på Old Trafford mellem Manchester United og Athletic Bilbao
Athletic Bilbao spiller kun med baskiske spillere og har en meget stærk forankring i byen og regionen. Var det noget for en dansk klub at kopiere? Foto: Alamy

Men tanken om et Superliga-hold med massiv vægt af egenudviklede spillere, et Athletic Bilbao-light for at skille sig ud, er ikke dum, mener Allan Gaarde.

– Det tror jeg godt, man kan. Bilbao har nogle sæsoner, hvor de ikke ligger i toppen af La Liga, men de ved, at i nogle sæsoner laver de noget helt unikt, siger Allan Gaarde.

– For nogle klubber kunne det give rigtig god mening. Det handler om identitet og forankring, og det siger nærmest alle klubber, de gerne vil have. Hvis man kan få alle omkring klubben, fans, ejere, hele oplandet, med på, at man nogle sæsoner ligger i midten og så enkelte sæsoner spiller i toppen, kan det være en god model, siger Allan Gaarde.

Læs gennemgangene af Superliga-klubbernes brugen af egenudviklede spillere og udlændinge her.

Viborg FF: Danmarksmester i at spotte andres talenter
Vejle Boldklub: Derfor bruger de millioner på Sørensen og Duelund
Sønderjyske: Leverer sæsonens Superliga-handel på mini-budget
Silkeborg IF: Udenlandske klubber stjæler transferplan
Randers FC: Nøgletal styrtdykker – katastrofe for Randers?
Lyngby Boldklub: Her fejler de fatalt på transfermarkedet
FC Nordsjælland: Vilde talenter lokker CL-klubber til Danmark
FC Midtjylland: FCM jagter Champions League-talenter
FC København: Er han FCK’s Froholdt-afløser?
Brøndby IF: Den fejl må Brøndby ikke lave!
AGF: Medvirkede det til Röslers fyring i AGF?
AaB: Katastrofe! Talenter for ringe til Superligaen





LIVE

LIVE: Vild AGF-fest: 55.000 kommer!

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

Stjerner gav klar besked til Eriksen

De overvejer Christian Eriksen

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Afsløring: Dansk skifte i spil for Mark Csinger

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

FCM-profil tordner: ‘En skandale’

Højlund-statistik bekymrer i Napoli



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK

Transferfri stjerne i København

Hård FCK-debat: ‘Én stor gang bavl!’

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Thomas Frank scorer sommerjob

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage

AGF er mestre – her er deres vej i Europa



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen