Brøndby skilte sig ikke ud i sæsonen, hvis vi sammenligner med den øvrige Superliga. De blågule leverede næsten spot on på gennemsnittet for ligaen (42.39 xG / xGA) med de henholdsvis 40.28 xG man skabte af egne chancer og de 40.16 xGA tillod modstanderne.
I praksis havde man endda den kvalitet blot at indkassere 34 (altså bedre end det man gennemsnitligt kunne forvente - peger mod en bedre end gennemsnittet keeperpræstation) og selv levere tæt på spot on det forventelige med 38 scorede mål.
Men tallene dækker over en i den grad kontrastfyldt sæson. For det var langt fra lige ud af landevejen for Brøndby. Indledningen var rodet, præget af manglende rytmer i præstationerne, og ikke mindst en offensiv der ikke helt konverterede som forventet, og en defensiv der ikke helt fandt melodien.
Efter den første håndfuld kampe af Superligaen var spillet, og Brøndby ikke havde fået kapitaliseret af deres chancer ramte de blågule en negativ udvikling. Man kunne notere sig en tiltagende ringere evne til at afholde modstanderne fra chancer, og en offensiv der ikke kunne holde trit med det tiltagende tempo hvorved defensiven blev værre.
Tingene vendte dog mod det bedre desto længere hen på efteråret turneringen kom. Men. Og der var et stort men. Brøndby fik i overflod af point på kontoen til trods for at data slet ikke tilskrev dem den mængde af point ud fra det statistiske grundlag.
Dermed ikke sagt at Brøndby skulle have tabt en stor mængde af de kampe (i rækken af sejre i træk), men de blågule fik i den grad tippet vægtskålen til egen side og ranet pointene til sig qua især en ekstrem effektiv offensiv.
Brøndby oplevede groft sagt en række kampe, hvor egenproduktionen svingede mellem 1-2 mål og modstandernes tilsvarende lå mellem 0-1, hvor fodboldgudernes gunst oftest tilsmilede Brøndby med sejre til følge.
Mod grundspillets slutning ramte Brøndby en massiv mur. En rigtig voldsom mur. Defensivt eksploderede modstandernes chancer, xGA steg voldsomt (og blev også konverteret til mål), mens Brøndbys egen evne til at skabe chancer (xG) styrtdykkede som Goose i Top Gun, ligesom evnen til at konvertere chancer til mål var savnet på Vestegnen i den periode.
Læs også vores guide til, hvordan man forstår Expected Goals.
Det var et tveægget sværd Brøndby rendte ind i da slutspillet startede, for problemerne defensivt var til at tage og føle på. Man tillod mere og indkasserede mere end længe set. Og offensivt var man også dykket i evnen til at skabe chancer, og de chancer man trods alt skabte fik man slet ikke udnyttet. Manglende kvalitet i afslutningerne var en reel ting for Brøndby. Man performede ganske enkelt under gennemsnittet.
Der var elementer til sidst i slutspillet der pegede mod en vis genopretning. Defensivt var man stadig ikke nået tidligere tiders styrke og evne til at begrænse modstandernes chancer, men offensiv fik man hævet evnen til at skabe chancer og ikke mindst konvertere dem til mål.
Brøndby ramte en kontrasternes sæson. Fra en overeffektiv offensiv (der konverterede chancerne over gennemsnittet) i efterår, hvor tingene tippede Brøndbys vej til et forår med defensive udfordringer og en offensiv med manglende evner til både at skabe chancer og konvertere dem. Brøndby performede ikke til top 3, og måtte nøjes med at være i mixet til at være best of the rest. Det blev til en fjerdeplads.
Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her
Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
