Kasper Hjulmand skruer ned: Fodbold fra nu af

Kasper Hjulmand fastslår onsdag, at han, så længe landsholdet er i Qatar, vil bruge mindre tid på spørgsmål, som ikke relaterer sig til fodbolden.



Tipsbladet i Qatar

Det var en berørt Kasper Hjulmand, der troppede op til pressemødet efter tirsdagens VM-åbner mod Tunesien. Ikke så meget på grund af 0-0-resultatet, der i sig selv var skuffende, men over selve det at være i Qatar. Landet, der betragter homoseksualitet som en sygdom, og ikke accepterer symboler, der sympatiserer det mindste med LGBTQ+-miljøet. 

Derfor blev det meget omtalte OneLove-anførerbind flået af Simon Kjærs arm kort inden Danmarks første VM-kamp, og DBU blev truet med sportslige sanktioner, hvis de trodsede. 

– Der er så meget, jeg har lyst til at sige. Der er så mange ting, jeg har lyst til at gøre. Der er et gammelt ordsprog, som jeg prøver at leve mit liv efter. ’Man skal finde sindsro til at finde ud af, hvad der kan forandre. Finde mod til at gøre det, som man kan forandre. Og visdom til at finde ud af, hvad forskellen er’.

– Det bokser jeg med. Men jeg er der 100 procent. Det er aldrig sådan, at jeg har været på træningsbanen eller til kamp, hvor jeg tænker på noget andet. Men jeg kan godt sige, at jeg går rundt om mig selv og har svært ved at finde mig selv i det her, lød det blandt andet fra Kasper Hjulmand.

Onsdag uddyber han nogle af de tanker, der rumsterer inde i ham, og det sker på en dag, hvor DBU’s formand på et opsigtsvækkende pressemøde har erklæret, at Danmark ikke kan støtte et genvalg af Gianni Infantino som FIFA-præsident.

– Der var noget uro i mig. I forsøget på at være åben har jeg måske drevet det hertil. Det er, som det er. Jeg har ikke fortrudt det. Men der er ingen tvivl om, at det ikke har påvirket mit fokus eller i forhold til mit arbejde, siger Hjulmand og tilføjer: 

– Jeg er her for at være landstræner for holdet. Min opgave er at være fodboldtræner. Efter dagens pressemøde står det klart, at der er nogle, der tager de emner. Vi har nogle kampe foran os, og det er min opgave at hjælpe spillerne og fodbolddanmark til de kampe.

– Når vi kommer hjem engang, skal jeg nok prøve at give flere svar fra min side af. Men fra nu af vil I nok høre noget mere, at jeg vil have nogle fodboldspørgsmål. Jeg glæder mig til at arbejde videre med denne gruppe, som jeg elsker at være sammen med. Vi har en opgave foran os.

Vi er ikke kommet så godt fra start, som vi have håbet på. Al vores energi 24 timer i døgnet går på at arbejde og være topfokuserede på Franrkig.

Han fastslår, er der er et mentalt arbejde i at abstrahere fra alle de ting, der fylder omkring landsholdet i Qatar.

– Det, vi har gjort hele vejen igennem, er at starte diskussion meget tidligt. I marts og juni og september snakkede vi om det. Vi sagde det inden vi tog afsted. Vi har været meget tydelige med, hvad vi føler, vi repræsenterer. På den første dag hernede sagde jeg også, at vi er her af en årsag, og at vores job er at spille fodbold og træne.

– Man skal ikke have den følelse, at det ikke er okay. Hele den store drøm, siden man begyndte at sparke til en bold, al slidet, alle op- og nedture skal udmønte sig i en stor glæde. Det er det, vi har gjort, og så kan der selvfølgelig snige sig noget ind udefra, fastslår Hjulmand.

Danmark skal i aktion næste gang på lørdag, hvor de forsvarende verdensmestre fra Frankrig er modstanderen. Les Bleus vandt tirsdag 4-1 over Australien, der er det formodede svageste hold i gruppen. 







Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

TransferLIVE: Han kommer IKKE til FCK

Lyngby BK – FC Midtjylland

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer

Brøndby IF – Sønderjyske

Sportschef revser dansker efter klubskifte

Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd



LIVE

Superliga-LIVE: Mindes FCK-Brøndby-brag

Randers FC – FC København

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen

FC Nordsjælland – Silkeborg IF

OB – AC Horsens

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Superliga-træner: ‘Flirter med det uforsvarlige!’

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer