Optakt: Brøndby IF – FC Vestsjælland

Brøndby står over for projekt genrejsning. Første modstander er det spændende oprykkerhold fra FC Vestsjælland.



Status:
Den seneste hjemmekamp på Brøndby Stadion var der mere end knald på det hele. Hjemmeholdet kæmpede for overlevelse og et nederlag til FC Nordsjælland kunne have resulteret i nedrykning, hvis AC Horsens i samme runde besejrede Sønderjyske. Horsens tabte og Brøndby leverede for øjnende flere end 21.000 tilskuere en fejende flot kamp, der resulterede i en solid 4-0-sejr, der hjalp Brøndby godt på vej til den endelige finale i Horsens i sidste spillerunde. Brøndby overlevede, og er derfor klar til endnu en sæson i Superligaen, hvor oprykkerne fra FC Vestsjælland kommer på besøg søndag. 

Og det er et helt nyt Brøndby, der tørner ud. Ledelsen er ny, træneren det samme, og spillertruppen er også ganske forandret. Træner Thomas Frank har benyttet sin tid i Brøndby til at fokusere på at få sammentømret et hold af hele unge talenter krydret med rutinen fra de ældre og mere prøvede spillere. Der blæser nye vinde over Brøndby og resultaterne i træningskampene har åbnet for en spirende optimisme i forhold til de seneste mange sæsoners slingrekurs. 

Alligevel er der ingen i Brøndby, der tør kaste om sig med målsætninger, så ydmygheden er bevaret på trods af fire træningskampe, der har resulteret i tre sejre og en uafgjort. Det er nu, det gælder, og Brøndby står da også som klare favoritter til en sejr mod oprykkerne. Lukas Hradecky og Martin Ørnskov skal styrke holdet, der har sagt farvel til en række erfarne profiler og som i sæsonstarten igen kommer til at sætte lid til topscorer Simon Makienoks suveræne evner i boksen.

FC Vestsjælland har oprustet med nyt og markant blod i truppen. Profiler som Dennis Sørensen, Jan Kristiansen, Michael Lumb og Marc Rochester skal være med til at gøre oprykkerholdet konkurrencedygtigt i Superligaen og signalet er ikke til at tage fejl af. FCV er kommet for at satse meget på at blive i landets bedste række. 

Træner Ove Pedersen er en snu ræv, der ved, hvilke tangenter, han kan og skal spille på for at få det optimale ud af sit mandskab, og på trods af de nye og stærke navne i truppen, bliver det uden tvivl stadig en stor opgave for FC Vestsjælland at være med i det fineste selskab. Da FCV blev parret med Brøndby i premiere-runden og oven i købet på Brøndby Stadion, skulle man måske tro, at oprykkerne rystede over udsigten til at blive blæst omkuld af Brøndby-fansene, men signalet fra oprykkerne har hele vejen rundt været, at det nærmest var en ideel premiere-kamp, da suset fra de mange tilskuere skal bruges til at give spillerne en oplevelse, hvor de for alvor kommer til at mærke, at de er med, hvor det sker. 

Og på samme tid kan FCV tage til kampen uden at opleve det store pres – at tabe til Brøndby på Brøndby Stadion vil for de fleste hold ikke være noget stort nederlag, og på den front kan FC Vestsjælland gå til kampen uden de store forventninger – og måske oven i købet overraske ved at tage point. Oprykkernes problem kan dog vise sig, at de mange nye spillere endnu ikke har de såkaldte automatismer på plads, hvilket kan give misforståelser i spillet.

Husk dagligt at tjekke Spilforslag på tipsbladet.dk – klik her 

Form:
Brøndby: V-U-V-V (Træningskampe forud for sæsonen)
FC Vestsjælland: T-T-T-U-T-T  (Træningskampe forud for sæsonen)

Dom:
Brøndby har fået tanket selvtillid i træningskampene, hvor man klarede sig igennem fire kampe uden nederlag og med sejr i de tre. Forsvarsspillet har i situationer ikke været prangende, men hvad der er lige så vigtigt er, at Brøndby har formået at skabe chancer – også så mange, at det nok burde hav været blevet til endnu flere scoringer end de seks, det er blevet til i fire kampe. På trods af en til tider usikker defensiv, klarede Brøndby sig gennem de fire testkampe med bare en enkelt modstander-scoring. 

Lige meget, hvordan man vender og drejer udskiftningerne på begge hold, vil Brøndby – også i kraft af et uden tvivl tændt Brøndby-publikum – være klar favorit til kampen. FCV kan umuligt havde fået spillet de nye ind og på samme tid fået løftet resten af truppen til at være helt gearet til Superliga-fodbold. Brøndbys unge kræfter har i det store hele ok erfaring fra sidste sæson og ved, hvad der skal til for at klare sig. Det kan meget vel blive udslagsgivende, og Brøndby kommer da også til at sidde på spillet, mens FCV vil forsøge at leve på kontraspillet med hurtige omstillinger. Det rækker ikke mod Brøndby i premieren. Brøndby vinder en sejr på 2-0 over oprykkerne fra FC Vestsjælland. 

Bud på startopstillinger:
Brøndby (4-4-2): Hradecky – Holst, Albrechtsen, Dumic, Da Silva – Phiri, Ørnskov  Gehrt, Thygesen, Durmisi – Makienok

Skader: Stenderup, Antipas, Semou
Karantæne: Antipas 

FC Vestsjælland (4-4-2): Mikkelsen – Lund, Nielsen, Bozga, Lumb – Sørensen, Madsen, Bertolt, Berg – Borges, Festersen

Skader: Ingen
Karantæne: Ingen 


På tv:  Søndag 21. juli klokken 17.00 på Canal 9







LIVE

TransferLIVE: Dansker præsenteret i storklub

Han bliver cheftræner i Brøndby

Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!

Nu melder Christian Eriksen ud

Han er topfavorit til at erstatte Kent Nielsen

Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub

OB jagter tidligere Superliga-profil

Jagter rekorddyr Premier League-stjerne



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos

Dansk stortalent meldes færdig – bejlere står i kø

FCK henter svensk talent

Bud på 1,12 milliard afvist



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Vildt: Håner Real Madrid efter gigantbud

Supercomputer: De vinder VM

Lyngby-stjerne i chokskifte til Barcelona?

Bayern meldes på Rashford-jagt, men der et problem

Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år

Jonas Wind til danskerklub?

DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM

Ståle raser over Skotland: ‘Det er skuffende’

Jens Rohde kræver DBU-handling efter VM-afvisning

Sat til salg – så dyr er han

Han bliver IKKE Brøndbys nye cheftræner

Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM

Afsløring: Silas Andersen på plads i Sporting CP

Røven i klaskehøjde: De overrasker til VM

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

De vil købe Munashe Garananga i FCK



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Dialog om dansk profil – koster 105 mio.

Erstatter han Kent Nielsen? Alt kan lade sig gøre