Lukas Spalvis er på alles læber, men hvem er AaB’s nye førsteangriber egentlig?
Søger du på nettet, er der ikke mange informationer at finde om ham. Han er 19 år, har spillet på diverse litauiske landshold og har en fortid på U/17-holdet i Freiburg. Hans kampstatistik siger 15 førsteholdskampe og seks mål, men hvordan kom han egentlig så langt, og hvad er hans historie?
– Jeg flyttede til Basel i Schweiz, lige ved den tyske grænse, med min mor, da jeg var seks år, så jeg har gået i tysk skole, og jeg er vokset op dernede, men jeg føler mig alligevel som litauer, selv om jeg boede der i lang tid, og selv om jeg også stadig kommer der, fordi min mor stadig bor dernede, siger Lukas Spalvis til tipsbladet.dk.
Lukas Spalvis gik til fodbold og spillede i mange år i små tyske klubber, inden SV Wiel og siden Freiburg fik øje på ham. I Bundesliga-klubben Freiburg spillede han for klubbens U/17-hold, men der var ingen, der støttede ham og ingen, der tog sig af ham i hverdagen. Han følte sig meget alene og følte aldrig, det var det rigtige sted for hans udvikling som fodboldspiller.
– Dernede var det meget mere hver mand for sig selv, end det er her i Danmark, hvor jeg har det langt bedre, og hvor der bliver taget hånd om en ung spiller som mig. I Tyskland skal du selv skabe dig et navn, og det var jeg ikke i stand til. Så fik jeg chancen for at tage hjem til Litauen og spille i et halvt års tid på et nationalt ungdomslandshold, og det var dejligt at få det med. Men så tog AaB mig ind til en prøvetræning, og derfra gik det stærkt.
I AaB kom Lukas Spalvis under vingerne hos U/19-træner Jacob Friis, der sammen med udviklingschef Poul Erik Andreasen fik bygget Lukas Spalvis’ fysik og selvtillid op efter den opslidende tid i Tyskland.
– Grunden til, at Lukas lykkes i dag er det arbejde som Jacob Friis og Poul Erik Andreasen har lavet med ham. Han var lidt en forsømt knægt, der kom herop til en prøvetræning og fik en chance, som han siden har betalt flot tilbage på. Han var i en dårlig forfatning, da han kom her, for i Tyskland var han bare et nummer i rækken. Her i AaB blev han betragtet som en person fra dag ét, og her er han blevet bygget op over lang tid, og det er noget, vi kontinuerligt følger op på, siger sportschef Allan Gaarde om litaueren.
Lukas Spalvis scorede i sin første sæson masser af mål på AaB’s U/19-hold og efter et år blev han i sommer rykket op i Superliga-truppen. Her var der langt til spilletid i efteråret, hvor han rejste meget hjem til Litauen for at spille unglandskampe for U/19 og U/21-landsholdene, inden han så også blev udtaget til at debutere på Litauens a-landshold mod Kazakhstan.
Selv føler Spalvis, at han har lært ekstremt meget på sine snart to år i Aalborg.
– Jeg har taget store skridt på kort tid, og jeg regnede slet ikke med, at det ville gå så hurtigt. I starten havde jeg problemer med tempoet, men jeg har efterhånden vænnet mig til det, men der er stadig rigtig meget, jeg skal blive bedre til. Jeg skal forbedre mig på alle punkter, men jeg arbejder især med det tekniske, der ikke er godt nok endnu, siger angriberen.
Cheftræner Kent Nielsen er enig i, at der er masser at arbejde med hos Lukas Spalvis, og så understreger han, at det først er nu, den 19-årige angriber kan bevise, at han har rigtig klasse.
– Da han kom her til prøvetræning, var han meget ufærdig som spiller, fordi han ikke havde spillet ret meget i Tyskland. Vi fik en mulighed for at se på ham, og tog ham så ind, da vi syntes, han var en utraditionel angriber i forhold til dem, vi havde. Han er forholdsvis høj, han er venstrebenet, han kan heade. Han er en rigtig dygtig afslutter, hvilket han har bevist nu. I starten af foråret sled og slæbte han uden at komme frem til målene, men han har nu bragt sig selv op i jeres overskrifter, og det forpligter.
– For det nemme er at være en ukendt angriber, som der ikke er nogen, der rigtig forholder sig til. Nu kommer det svære, hvor modstanderne begynder at forberede sig på ham. Det giver ham mindre plads, og så skal han være i stand til at finde nye løsninger for at komme til sine chancer. Det er øvelsen, han skal igennem nu, og den udvikling bliver spændende at følge. Men han har noget goalgetter over sig, og det skal han og vi se, om vi kan dyrke endnu mere frem.
Lukas Spalvis har succes i Superligaen og skal altså nu tage det næste skridt i Danmark, men på længere sigt kunne han måske få lyst til at komme tilbage til Tyskland og bevise, at Freiburg gjorde en fejl ved ikke at dyrke hans målinstinkt?
– Jeg tænker ikke så langt frem. Jeg tænker på de næste to-tre skridt her i AaB. Jeg føler mig virkelig hjemme her, selv om det selvfølgelig er en drøm på længere sigt at komme til en stor liga og en stor klub.

Peter Schmeichel er dybt uforstående

Rune i vildt millionkøb – har bare ét problem

Hylder dansk landsholdsstjerne: ‘Et unikum’

Tour de France-hold lukker og slukker

Vil sprænge banken for Harry Kane

Bekræfter: Brøndby betaler erstatning

Stor mystik omkring Emil Højlund

Blev snydt – nu får Mølby særlig hæder

Deler glimrende Christian Eriksen-nyt

Mathias Hebo revser træner: Den suverænt dårligste

Stjerne i løbesko: FCK melder ud senere

Tøffe: ‘Jeg er en smule forelsket i ham’

– Han er den bedste Superliga-spiller nogensinde

– Det skal I ikke sige til FCK!

Fremhæver beslutning: ‘Et signal til hele truppen’

Elver bliver hjemme fra VM-test

Pogacars mor bekymret: ‘Forstår, hvis han stopper’

Viktor Claesson siger stop

Kæmpe hyldest venter Yussuf Poulsen

Silkeborg IF – FC København

I svime over Højlund: ‘Helt utroligt’

Legende revser Højlund-beslutning

Rolf Sørensen forstår ikke Vingegaard-beslutning

Axelsen i drama: ‘Anede ikke hvad jeg skulle gøre’

Skuffet over tilbud: ‘Ønskede mere end FCK’

– Det er det mest oplagte skifte for Froholdt

‘Hvad fanden er det!?’

Stjerne revser FCK-straf: ‘Det er noget Bullshit!’

Choksejr over Pogacar: ‘Lidt dårlig samvittighed’

Kæmpe navn kan tage over for Jon Dahl Tomasson

‘Mærkeligt’: Nørgaard er den største overraskelse

Jubler over stjerne: ‘Are you danish? Kom nu!’

Revser danskerklub: – Fansene udvandrer

Kamil Grabara bliver til en fiktiv karakter

FCK-stjernes video går viralt

Afsløret i ny dokumentar: ‘Det er lort’

Hylder dansk komet: ‘Han har været utrolig’

Tidligere Superliga-stjerne klubløs som 28-årig

– Stik Superliga-stjerne en lang kontrakt

Antonsen i overraskende exit

Tung topkamp i Paris

Holger Rune vinder sikkert

Axelsen kæmper sig videre

Stor FCK-bet: Profiler ude

Holger Rune taler ud om dødstrusler

Meget bekymret: ‘Det er drønærgerligt’

Voldsomt tæt på danskerhandel i kæmpeklub

Dansker i problemer – udgår af etapeløb

Diks skal have ny landstræner – legende fyret
