Generelle

Storklubber er parat til at betale for talenterne

Et nationalt transfersystem med penge til de mindre klubber for udvikling af spillere er på vej i dansk fodbold som en del af forhandlingerne om turneringsstruktur m.v.

Fra 2010 vil der være udsigt til økonomisk trøst, når danske amatørklubber mister unge talenter til de professionelle topklubber.

I 2006 udarbejdede Foreningen af Lokalunioner et forslag til nationalt transfersystem inspireret af FIFA's regler og de tilsvarende som gælder i Sverige og Norge, men forslaget blev afvist af Divisionsforeningen og kom aldrig til reel debat. Nu er tanken om et nationalt transfersystem imidlertid atter lanceret i den strukturrapport, som Divisionsforeningen og DBU har fået udarbejdet af konsulentfirmaet Capacent. Rapporten anbefaler færre kontraktklubber [tankestreg] begrænset til Superligaen og 1. division [tankestreg] fulgt op af tiltag, hvor amatørklubberne sikres økonomisk kompensation for talentafgang og talentudvikling.Dermed er forslaget fra 2006 atter på vej op af skuffen som en del af de samlede forhandlinger om dansk fodbolds fremtid, der er i fuld gang mellem DBU, Divisionsforeningen og lokalunionerne. Om 14 dage præsenterer Divisionsforeningen anden del af strukturrapporten med konkrete forslag til størrelsen på Superligaen og de øvrige divisioner, og så kan debatten for alvor tage form frem mod vedtagelse af de afgørende ændringer på DBU's repræsentantskabsmøde i marts 2010. Hvis man da vel at mærke kan blive enige indenfor den tidshorisont. I Sverige og Norge skal der betales penge til de klubber, der udvikler spillere op til de er 21 år. Det sker, når de indgår deres første kontrakt, og det sker, når en spiller handles videre fra en klub til en anden. I Danmark kan prof-klubberne kvit og frit hente spillere i amatørklubber, og det er kun ved videresalg til udlandet, at der betales såkaldt solidaritetspenge.Tipsbladet erfarer, at der modsat tidligere nu er en bred vilje til [tankestreg] som en del af et stort forlig [tankestreg] at lave nye transferregler, der belønner talentarbejdet i de små og mellemstore klubber."Det er logisk at inddrage det punkt i de forhandlinger, som er i gang omkring turneringsstruktur og hele kompetancefordelingen i DBU, Divisionsforeningen og lokalunionerne. Vi har kigget på reglerne i Sverige og Norge, men det hele skal gennemtænkes, så det er meget tidligt at sige, hvor vi ender. Vi skal have et system, der stimulerer og motiverer," siger formanden for Divisionsforeningen Thomas Christensen."Det indgår i forhandlingerne i øjeblikket, og det er noget, vi har meget fokus på, men af hensyn til forhandlingerne, der omfatter mange områder, vil det være forkert at mig at komme med uddybende kommentarer til det," siger formand for SBU og for Foreningen af Lokalunioner Kurt Bagge-Hansen.

AaB sparede over 200.000 kr.

Altså er der fortsat megen tys-tys om spørgsmålet, men når det handler om måden at lave nye regler, er det oplagt at skæve til de satser for træningskompensation og solidaritetsbetaling man har indført i Sverige og Norge, inspireret af de regler som FIFA vedtog for internationale spillerhandler tilbage i 2001.

Her opererer man med forskellige satser for kompensation fra spillerens 12. til 21. år. Beregnet ud fra et skøn af omkostningerne for at udvikle spilleren. I Sverige spænder satsen lige nu fra 10.500 sv . kr. pr. år for en 12-13-årig til 131.500 sv. kr. for en 21-årig.I vinter skrev AaB kontrakt med den 19-årige angriber Henrik Dalsgaard fra Serie 2-klubben Møldrup/Tostrup IF. Det kunne man gøre uden at aflevere en krone til serieklubben. Men efter de svenske regler skulle AaB i alt have betalt Møldrup/Tostrup og spillerens andre tidligere klubber et pænt stykke over 200.000 kr. for at sikre det unge angrebstalent. Penge, der ville lune gevaldigt i klubkasserne hos de små klubber, men som ikke ville blive meget bemærket i en klub, der har tjent millioner på deltagelsen i Champions League.Udover at betale træningskompensation til de tidligere klubber, når en spiller indgår sin første kontrakt, har man i Sverige og Norge også indført den såkaldte solidaritetsbetaling, hvor fem procent af en spillers salgssum skal fordeles til de klubber, der har udviklet spilleren.Den regel indførte FIFA også internationalt i 2001, og det har bl.a. Holbæk haft glæde af, da Christian Poulsen blev solgt til først Schalke 04 og siden Sevilla og Juventus, men i Danmark gælder den ikke ved indenlandske spillerhandler. Derfor kunne eksempelvis FC Nordsjælland score hele kassen, da Morten Nordstrand blev solgt til FC København, uden at landsholdsangriberens tidligere klubber Lyngby og Hundested fik noget ud af det.

Vælter ikke budgettet

For talentchef i Brøndby IF Kim Vilfort er det ret og rimeligt, at der indføres et nationalt transfersystem i Danmark som det kendes fra Sverige og Norge, og han tror ikke, at beløbene vil afskrække de store klubber.

"Det er ikke mange penge i de store klubbers budgetter. Henter man en 21-årig amatør, er det for at han skal i índgå i Superliga-truppen, og så er en pris omkring en halv million stadig billigt," siger Kim Vilfort og henviser til den nylige strukturrapport, hvor det fremgår, at en Superligaklub bør have et årsbudget på minimum 40 mio. kr.Vilfort, der også sidder i DBU's eliteungdomsudvalg og i licensudvalget, mener overordnet, at der er en god idé og helt rimeligt at give kompensation til de klubber, der afgiver talenter, og han fornemmer, at forslaget kan vinde bred opbakning."Der er altid plusser og minusser, men tiden synes at være rigtig nu, og det er vel ikke tilfældigt, at flere andre lande har indført det. Der kan selvfølgelig hurtig gå politik i det, og det kommer til at indgå i større forhandlinger, men der bliver snakket på en helt anden måde nu i dansk fodbold end for seks-otte år siden," konstaterer Kim Vilfort.Brøndby er en af de klubber, der en årrække frivilligt har sendt penge videre i systemet for at belønne udviklingsarbejde. Det er bl.a. sket til Rosenhøj, hvor Daniel Agger m.fl. kom fra. Andre klubber er Skovlunde, der har leveret 5-6 talenter som er på kontrakt i Brøndby, og Albertslund, hvorfra man har fået unglandsholdsspillerne Mathias Larsen og Daniel Norouzi. Brøndby har også sendt beløb til Avarta og Hvidovre.Også andre hjemlige klubber har frivilligt doneret penge som tak for talentudvikling, bl.a. igennem samarbejdsaftaler. Men en "lovpligtig" betaling for talentudvikling blev afskaffet i Danmark med Bosman-dommen tilbage i 1990'erne.Mange ser den gerne genindført. Ikke mindst en række af de klubber i det storkøbenhavnske område, der løbende afgiver spillere til Lyngby, FCK, Brøndby og FC Nordsjælland. Det gælder bl.a. Boldklubben Søllerød-Vedbæk, der netop har fået såkaldt B-licens af DBU, men som i tilfælde af nedrykning til danmarksserien mister retten til at skrive kontrakt med unge talenter."Det er da en rigtig god idé. I dag vil storklubberne jo ikke betale for noget, de kan få gratis," siger BSV-direktør Claus Larsen.

Skudt ned af Spillerforeningen

Foreningen af Lokalunioner udarbejdede i efteråret 2006 et forslag til nationalt transfersystem inspireret af den svenske og norske model. I arbejdsgruppen sad DBU-kasserer Torben Mogensen sammen med FBU-formand Thomas Bytoft og administrationschef i JBU Ove Lyhne. Det var meningen, at Divisionsforeningen sideløbende skulle udarbejde et forslag, men det kom aldrig så vidt. FLU-udvalgets arbejde blev arkiveret med den begrundelse, at regler om træningskompensation var i strid med ordlyden i den overenskomst, Divisionsforeningen havde indgået med Spillerforeningen.

Den gælder stadig i venten på, at man bliver enige om en ny, og Spillerforeningens direktør Mads Øland har heller ikke ændret holdning, når det gælder træningskompensation og nationalt transfersystem. "Unge spillere skal ikke have prisskilt i nakken," sagde han for to år siden, da Tipsbladet tog sagen op.I dag finder Mads Øland det også helt forkert at sammenkæde en nedskæring af antallet af kontraktklubber og nedlæggelse af 2. division med transferreglerne."Det fremgår at DBU's regler, at der ikke er et nationalt transfersystem, og det ser jeg intet behov for at ændre. Der er ikke sammenhæng mellem dette og en nedlæggelse af 2. division. Det giver ikke mening. Det er ikke klubberne i 2. division, der vil få fordel af at indføre træningskompensation. Det er kun de klubber, som evner at tiltrække de dygtigste spillere," siger Mads Øland, der i øvrigt er meget lidt begejstret for indholdet af første del af Divisionsforeningens strukturrapport, som han ser som udtryk for et ønske om at "indføre planøkonomi og begrænse konkurrencen" i dansk fodbold.Spillerforeningsdirektøren har mere sympati for FIFA-reglen om solidaritetsbetaling:"Den virker ikke skadelig på spillerne, men topklubberne synes det er noget bras, fordi de entydigt må aflevere en afgift af deres store handler."

Kun kontrakt til de virkelige talenter

Mads Øland argumenterer for, at en regel om træningskompensation kan fastlåse unge talenter og afholde dem fra at få prøvet chancen i en større klub. En holdning som AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen deler. Han ser det dog som fair, at de mindre klubber kompenseres for deres udvikling af talenter og kommer med et løsningsforslag."Man kunne forestille sig et bonussystem, hvor betalingen til de mindre klubber vil falde ved eksempelvis 25 kampe på førsteholdet efter et skifte. På den måde, ville selve skiftet ikke koste klubberne noget, og har en spiller først spillet 25 kampe, vil nogen hundrede tusinde kroner ikke have den samme betydning længere, hvilket kan komme de såkaldte chancespillere til gode i sidste ende," siger Lynge Jakobsen.Andre har udtrykt frygt for, at nye transferregler vil få de store klubber til at intensivere jagten på yngre og yngre spillere for at undgå at skulle betale for store beløb."Det kan man sige, men det er altså meget svært at vurdere om 11-12-årige i den sidste ende kan blive Superliga-spillere, og selv om der er forskel på klubberne, så vil kompensationsbeløbene stadig være små penge for klubberne i Superligaen og 1. division," siger Kim Vilfort.En regel om træningskompensation til tidligere klubber vil kun gælde, hvis en spiller skriver kontrakt. Ikke hvis han skifter til en større klub som amatør, hvor et ungt talent [tankestreg] efter den ændring DBU vedtog tidligere på året [tankestreg] nu kan modtage op til 3.000 kr. om måneden og stadig være amatør."Måske vil det ende med færre ungdomskontrakter, men dem er der rigtig mange af i dag, og sat på spidsen kan det betyde, at kun de som er virkelige talenter får kontrakt, modsat i dag," siger Kim Vilfort.