Foto: Getty Images
Generelle

Tandløst: Hvad er undskyldningen, Hjulmand?

- Det danske landshold har været båret på hænder og fødder siden EM i 2021, men er vågnet op til et voldsomt realitetstjek, skriver Stig Tøfting i denne VM-kommentar

EN TUR GENNEM Aarhus siger alt. VM-feberen er forsvundet i kedeligt november-vejr med regn, blæst og mørke.

Ingen folk på gaden i rød-hvide trøjer, ingen sang, ingen fadøl, få storskærmsarrangementer. Slutrunden er udelukkende en begivenhed i ens stue. Måske med et tæppe oppe om ørerne, hvis man frygter for varmeregningen.

Man kan heller ligefrem påstå, at landsholdet har sendt en VM-bølge fra Qatar hjem til Danmark. Resultaterne har været skuffende - og spillet lige så opløftende som en tur i Netto.

JA, DET KAN da godt være, at landsholdet - og danskerne - lige havde brug for et realitetstjek efter at være blevet båret på hænder og fødder siden EM i 2021, for vi er landet lige nøjagtig der, hvor jeg frygtede.

For mange spillere ude af kampform og ingen, der kan lave mål. Og som jeg nævnte i forrige klumme, at undskyldninger om, at man ikke brød sig om at være i Qatar hobede sig op.

Inden VM var der ingen vaklen hos Kasper Hjulmand. Hvis ikke man spillede fast, så ville vejen til VM være ligesom en vandretur i ørkenen.

Sådan endte det så ikke lige. Her er en liste over de spillere, hvor det i hvertfald ikke har været dagsformen, der sikrede dem en billet til Qatar.

Andreas Cornelius, Kasper Dolberg, Thomas Delaney, Simon Kjær, Mikkel Damsgaard, Christian Nørgaard, Jonas Wind - og jeg vil faktisk også tage Joakim Mæhle med på listen.

Der var ikke det sædvanlige overskud hos Kasper Hjulmand på gårsdagens pressekonference, mener Stig Tøfting

JEG ER SGU' DA udmærket klar over, at man ikke bare kan droppe eksempelvis Simon Kjær. Han er anfører og tingene skal jo også hænge sammen udenfor banen, så der er alle mulige hensyn at tage.

Pointen er bare, at Hjulmand fik malet sig op i at hjørne og endte med at måtte gå voldsomt på kompromis med det krav fordi Danmark ikke har 50 spillere at vælge mellem til en slutrunde.

Det er altid farligt at komme med bastante meldinger, som man ikke kan overholde. Som dengang Kasper Hjulmand sagde, at han aldrig kom til at reklamere for et spilleselskab for kort tid efter at stå i en trøje med Oddset-reklame på brystet.

TILBAGE TIL TRUPPEN. Det er nu Ikke fordi jeg tænker, at der er mange der kan hænge med skuffen over ikke at komme med, men en Marcus Ingvartsen, der plaffede pænt med kasser ind i Tyskland, kan vel godt tillade sig at være skuffet efter at have set Cornelius og Dolberg.

Og hvad med Mikael Uhre? Kunne han være vores svar på tyske Niclas Füllkrug, der langt fra er nogen stor stjerne, men har bombet kasser ind for Werder Bremen - og altså også scorede for Tyskland mod Spanien.

Det har da også været ret tydeligt med den manglende kampform i de første kampe mod Tunesien og Frankrig. Specielt Cornelius, Dolberg, Delaney, Damsgaard og Joakim Mæhle boner ud på mit skuffelsesbarometer.

MÅSKE ER DET også derfor, at Kasper Hjulmand på tirsdagens pressemøde for en gangs skyld lignede en bleg udgave af sig selv, og der er ingen tvivl om, at han gennemgår sin sværeste periode som dansk landstræner.

Han struttede ikke ligefrem af overskud eller selvtillid - og jeg kan godt blive bekymret for, hvilke undskyldninger eller forklaringer, der kommer, hvis Danmark ryger ud til Australien.

Og der er da også masser at være bekymret for før knald-eller-fald-kampen mod australierne. Også selvom Danmark er tårnhøj favorit.

  • Selvtilliden må være beskeden efter et point i to kampe.
  • Danmark kan ikke selv afgøre sagerne. Selvom Danmark vinder over Australlien, så må Tunesien ikke vinde større over Frankrig. Usandsynligt? Ja, måske, men der har været en del sensationer under dette VM.
  • Hvem f…. skal score Danmarks mål?

SPECIELT DET SIDSTE er et kæmpe problem. Jeg spurgte inden VM - og jeg gør det igen, for jeg er ikke blevet klogere. Inden vi tog til VM var det vores venstre back, der var topscorer !

Jeg må ærligt erkende, at jeg også ville være i tvivl, hvis jeg skulle udtage holdet til kampen mod Australien - og måske skulle Kasper Hjulmand for en gangs skyld overveje to angribere.
Der kommer formentlig to torsdage i en uge før det sker, men når vi nu slider så voldsomt i det i modstandernes straffesparksfelt, så kunne det være løsningen.

Jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at jeg ville gå med en fireback-kæde, og det koster Simon Kjær pladsen på mit hold, der ser sådan ud:

Kasper Schmeichel - Alexander Bah, Joachim Andersen, Anders Christensen, Joakim Mæhle - Pierre Emile Højbjerg, Christian Eriksen, Mikkel Damsgaard - Andreas Skov Olsen, Kasper Dolberg, Martin Braithwaite.

Alexander Bah skal give os turbo-fart over kanten, Andreas Skov skal tilbage fordi vi har brug for en til at udfordre - og han er den ENESTE danske spiller, der kan afdrible mand-mod-mand, så forhåbentlig er han sin skade kvit.

Så får Dolberg igen-igen-igen en chance fordi Cornelius virker endnu mere uskarp, men så grib den dog!

Jeg havde egentlig lyst til at give den til Jonas Wind, men han kan ikke være i nærheden af kampform.

JESPER LINDSTRØM Jesper Lindstrøm må en tur på bænken, og selvom talentet er uomtvisteligt og han gør det fremragende i Frankfurt, så minder han mig lidt om min gamle landsholdskammerat Per Frandsen. Outstanding i Bolton, bedste mand nærmest hver gang, men lige så snart han tog landsholdstrøjen på, så fungerede det ikke optimalt…

Ja, Danmark er tårnhøj favorit hos bookmakerne, men Australien er et hold, der ikke bare giver op. De skal nok løbe den ekstra meter og giver den en skalle i nærkampene, og hvis Danmarks niveau ikke er højere end det de har vist, så er kampen mere lige end bookmakerne giver udtryk for.

Jeg tvivler på, at VM-feberen for alvor kravler over 38 grader i et råkoldt Danmark, men en plads i 1/8-finalerne kunne da være en måde, at skrue lidt op for temperaturen på.