Kæmpe splittelse – minder om amerikansk politik

Jeg tror aldrig, jeg har oplevet så stor polarisering blandt Vejle-fans, som når snakken falder på Ivan Prelec for tiden. Det minder mest af alt om tilstande, man ser i amerikansk politik.

I den ene lejr står dem, der vil have ham fyret med argumentet, at han i de sidste 18 kampe i Superligaen som træner for VB kun har fået én sejr og spillet tre uafgjorte, samt at spillet ikke rigtig har udviklet sig positivt, siden han tog over i starten af sæsonen.

Den anden lejr siger, at vi må stole på ledelsen, som ikke virker til at ryste på hånden, og som ser det hele som en del af en længerevarende proces. De siger desuden, at pointene nok skal komme når relationerne kommer mere på plads og rusten bankes af. Kvaliteten i holdet er ikke til at tage fejl af, og man skal ikke måle Prelec på hans tidligere tid i klubben.

I fanpodcasten ”Viva Vejle” har vi flere gange haft det oppe og vende. Også så sent som i denne uges afsnit var det uundgåeligt at snakke om, hvor en meget skuffende indsats i pokalen mod Holbæk fyldte mere end glæden over, at vi vandt kampen og gik videre. Men også her var der uenighed blandt værterne.

Jeg er splittet

Selv er jeg splittet.

Startprogrammet var hårdt og man kunne med rette sige, at Prelec først burde vurderes, efter vi har spillet mod hold, vi skal kunne måle os imod. Det har vi så gjort de sidste tre kampe. Hjemme mod Viborg, ude mod Fredericia og hjemme mod Sønderjyske. Hvilket kun har kastet skuffende to point af sig.

Så pilen har da peget i den forkerte retning ift. hvad man turde håbe på efter en ellers lovende start på sæsonen. Det tror jeg også, man ved i klubben. Men omvendt, så tror jeg også, der ikke skal mere end én kamp til, hvor både det resultat og spillemæssigt er i top, før humøret blandt fans vendes til det mere positive.

Men der er også en essentiel faktor, ift. hvordan stemningen er i omklædningsrummet.

Hvis tilliden til en træner ikke er der blandt spillerne, så skal man efter min mening ikke tøve med at afskedige en træner, da der er langt til at genvinde tilliden igen. Sådan er det også med ledere i erhvervslivet. Så kan man være nok så god fagligt. Netop den faktor er immervæk noget, som dem tæt på holdet bedre kan vurdere, og det er også et argument for, at man som fan kan være nok så klog på at det ene eller det andet er rigtigt.

Selv var jeg opsat på, at der skulle ske noget drastisk på trænerfronten for to sæsoner siden efter et 2-1 nederlag til Hvidovre, hvor vi lå til nedrykning med seks runder igen. Vi endte trods alt med at overleve dengang – med Ivan Prelec i spidsen.

Når det så er sagt, så frygter jeg da også, hvad en nedrykning kan betyde for projektet. Tiden er knap og vi kan ikke regne med at levere et mirakuløst comeback hver eneste sæson ved at satse på at en anden klub falder sammen og/eller, at vi har en enkel god måned i foråret.

Vi har bestemt holdet og potentialet i denne sæson til at kunne slutte i top-10 og overleve, som er klubbens klare mål – det topniveau har vi i flere omgange vist. Men vi har slet ikke råd til at vente særlig på, at resultaterne skal komme, da det overhovedet ikke er nogen selvfølge.

Af den årsag tænker og håber jeg, at man har tænkt over, hvad man ville gøre, hvis resultaterne under Prelec ikke flasker sig. Selvom jeg gerne køber, at man grundet de svære betingelser med en mange nye spillere gerne giver ham en lidt ekstra lang snor, og derfor ikke åbenlyst går ud i medierne og kræver resultater fra dag 1. Der skal være en grænse.

Uanset hvem der er træner i den næste kamp, så håber jeg altid holdet lykkedes.

Viva Vejle!

MERE OM

FANKLUBBEN ►

Han er min favorit til jobbet i Vejle Boldklub

TIPSBLADET SPECIAL ►

Her er Superligaens 5 bedste angribere

FANKLUBBEN ►

Modbeviser eksperter og Superliga-fans