Vrede unge mænd efterlyses

Kært barn har mange navne, den kære redaktør sikkert vil holde fast i, at det du læser er en blog, jeg vælger at kalde det for en klumme. Klummen som du forhåbentlig finder interessant at læse, også for fremtiden er et sted, hvor jeg vil komme med mine egne fuldstændige subjektive overvejelser, betragtninger, synspunkter og spørgsmål til læserne. Omdrejningspunkter bliver AGF, men jeg kan ikke garanterer for, at jeg ikke kaster mig frådende over andre klubber eller tipsbladets artikler, hvis det er på sin plads i skribentens øjne. Længere nede i teksten vil du for eksempel kunne læse om min undren over vrede unge mænds indtog på de danske fodboldstadions, det har både noget med AGF men også med alle andre klubber at gøre.

Har man først sagt A må man også sige GF, sådan lyder linjerne i én af mange hyldest sange til AGF. Og sådan er det også for undertegnede. Derfor vil indholdet i klummen fra tid til anden sikkert synes særdeles farvet for tilhængere af andre klubber i Danmark. For guderne skal vide, at jeg finder det væsentlig mere interessant, hvorvidt Niels Kristensen, vores “rising -star”, kommer sig oven på sin alvorlige knæskade frem for, hvad en eller anden tilfældig og nyudnævnt klubdirektør fra en københavnsk forstadsklub mener om hint og andet. Det er præmisserne, og dem skal du som læser være bekendt med.

Når det er sagt, så håber jeg at langt største delen af mine kommende klummer, vil være så tilpas interessante og/eller mærkelige, at alle uanset tilhørsforhold har lyst til, at læse med.

Et emne jeg gerne vil beskæftige mig lidt med i dette første bidrag til tipsbladet.dk er min store undren over vrede unge mænd til fodbold. Oftest ses de i samlet flok med morfar-lignende, ternede kasketter, og oftere og oftere møder de op med utrolig lidt hår på hovedet, måske det er der kasketterne kommer ind i billedet?

I medierne beskrives de unge vrede mænd som “casuals”, “ultras” eller sågår det meget lidt flatterende “hooligans”. Jeg har selv mere og mere svært ved, at se hvor grænsende går, da der oftest er nogle meget svævende gråzoner mellem disse forskellige grupperinger, hvor Ultras mig bekendt høre til på den positive side af “opfør jer ordentlig” stregen og de andre grupper på den anden side.

Det der undrer mig er, hvorfor de er så vrede. For mig er fodbold noget yderst positivt, og det samme gør sig gældende, hvis jeg kan se frem til en søndag i selskab med gode venner. Når det hele så tilmed krydres med en sportsgren, jeg holder utrolig meget af samt ikke mindst en klub jeg føler mig personligt tilknyttet til. Ja – så er det altså smilet og glæden der kommer frem i mig – ikke det modsatte.

Selv oplevede jeg tidligere på sæsonen i Odense, hvordan unge vrede mænd, under postulat af at holde med AGF opførte sig vredt på og omkring Odense stadion. Ligesom det, vi også så det så “fornemt” i Århus i denne weekend, hvor Brøndbys vrede unge mænd gik amok. Og sådan sker det året rundt, også i Aalborg, Frederiksberg/Gentofte, Sønderjylland og hvor der ellers findes superliga-klubber.

Jeg forstår simpelthen ikke vreden. Og jeg kunne godt tænke mig, at smide bolden ud her på siden, nu da jeg har fået lidt plads at boltre mig på. Ikke for at alle os der undrer sig kan bekræfte hinanden i vores undren. Nej, jeg kunne godt tænkte mig, om der var nogen af disse vrede unge mænd, der læste med. Og som kunne give mig et indblik i deres vrede – eller er det måske slet ikke vrede men noget helt andet, som vi andre bare ikke kan få øje på?. I hvert fald er jeg meget nysgerrig, for det virker umiddelbart ikke logisk med alt den frede, når man er samlet om noget så positivt som fodbold. Og ja – jeg savner ironien, den kritiske distance og et overbærende smil fra tid til anden. Og jeg giver ikke meget for argumentet om, at det var “vagterne der startede” ahhh come on, også selvom landets superliga-vagter ikke altid er guds bedste børn.

Ligesom jeg ærligt vil sige, at jeg tror de danske fodboldstadions samt atletikstadionet i Århus ville opleve massiv tilskuere fremgang og mærkbar øget stemning – også på den ultra-agtige måde, hvis ikke der var så mange vrede unge mænd. I en senere klumme, vil jeg måske komme ind på min store foragt overfor højreradikale kræfter (eller andre fra de yderste fløje, hvis det var tilfældet) der bejler til disse vrede unge mænd, og forsøger at trække en politisk overbevisning med ind på fodboldstadions i Danmark, men nu ser vi. Til at starte med, smider jeg en undrende og nysgerrig krog ud til de vrede unge mænd, og garanterer at de kommende klummer kommer til at handle meget mere om det vigtigste. Nemlig, hvordan det går med Michael Lumb, Bobby Brix, Niels Kristensen, den elegante Dioh Williams og alle de andre fra Byens Hold anno 1880, der burde have fået point i parken, mod et ualmindeligt tamt FCK mandskab, men ak Glistrups drenge trak det længste strå. Men som til gengæld rundebarberede Brøndbyernes IF, og det selvom Gislason sikkert stadigvæk forsøger at tale med dommeren og få ham til at dreje kampen Brøndbys vej.

PS. 10. pladsen er vores, og i vover på at tage den fra os.

Frej Elbæk vil fremover blogge på tipsbladet.dk om sin passion for AGF og fodbold i særdeleshed.

Om Frej Elbæk: Jeg er født og opvokset med AGF. Klubben har givet mig nogle af de bedste og værste fællesskabsoplevelser i mit liv. Jeg nyder at være en del af det alt overvejende store positive fællesskab der er i og omkring AGF. AGF er kærlighed, tradition, stolthed og håb samlet i et. Det er også konflikt, savn, fortvivlelse og desperation – og det er måske netop den cocktail der gør AGF unik. Sidst vil jeg nævne at jeg som 99,99% af alle AGFére er ligeså meget mod racisme som jeg er for AGF.