Kun én ting kan redde AaB fra kæmpe shitstorm

Et jordskælv ramte sent onsdag aften Nordjylland og AaB.

For her trak bestyrelsesformand Jan Peters sig fra sin post og samtidig fra alt arbejde i klubben efter et bestyrelsesmøde.

Som om det ikke var nok, trak den tyske majoritetsejer i SSE22 sig også fra den sportslige drift af Superliga-nedrykkerne.

Det kommer efter et gennemført forfærdeligt 2025 for AaB.

Tipsbladet har beskrevet en dybt foruroligende sag med anklager om mobning fra den tidligere cheftræner Menno van Dam mod en medarbejder i AaB.

Det har fået sponsoreren 3F og flere nordjyske politikere til at rasle med sablen mod AaB om at trække støtten.

Dårlig økonomi, spillerkøb, der samlet set overhovedet ikke fungerede, og et sportsligt kollaps i 2025 tynger også i den grad AaB og ejerkredsen.

Modviljen mod SSE22 er enorm.

Og hvad end det er retfærdigt eller ej, efter tyskernes penge reddede AaB fra en livstruende situation i 2023, er det svært at se, hvordan den her situation skulle blive god igen.

Dårlig start

Det har i det hele taget ikke været let for SSE22 at købe og drive AaB.

I dag har vi næsten glemt, hvordan opkøbet i sæsonen 2022/23 trak ud i en evighed.

Handlen faldt først endeligt på plads, da AaB havde det ene ben i 1. division.

Dernede ramte de nye ejere og deres folk plet på at hente Melker Widell og Mathias Jørgensen.

De to fik et niveau, hvor de sagtens kunne spille med i en medaljekandidat i Superligaen.

Men rigtig mange af de andre nye spillere hentet i 2023, 2024 og 2025 fik aldrig et ben til jorden, og den skepsis satte sig hurtigt i Aalborg og Nordjylland.

Bedre blev det ikke af andre skæve sager.

Der var forsøget på at skabe AaB-hype via tyske influencere i foråret 2024.

Anfører Rasmus Thelanders mere eller mindre tvungne exit sidste sommer skurrede også i ører og øjne på mange.

Og det blev ikke bedre af, at AaB derefter lækkede et hav af mål i Superligaen og ikke formåede at spille det høje presspil og med den høje bagkæde, der var planen.

Salg ligner løsningen

På den måde har mismodet fulgt AaB, lige siden de tyske investorer købte sig ind, og nu lader forholdet til at være helt ødelagt.

SSE22 er langt fra de første og heller ikke de sidste udenlandske klubejere, der finder ud af, at Superligaen er et svært sted at få succes.

Kravene og niveauet overrasker mange, og mens infrastrukturen har fået et løft og ansættelsen af flere trænere og specialister er fornuftig, er projektet samlet set slået fejl.

Jeg kan ikke se, hvordan SSE22 nu skal genvinde tilliden, og et salg af aktiemajoriteten virker oplagt.

Det betyder dog ikke, det bliver nemt, eller at alt nu bliver godt for AaB.

SSE22 vil sandsynligvis kræve sig godt betalt for aktierne, og Superliga-nedrykkere med tårnhøje regninger foran sig er ikke lige guf for investorer.

Så mens et ejerskifte sandsynligvis vil være en hjælp for AaB, er der ikke den mindste garanti for, at det går hurtigt. Eller at man nødvendigvis får den ejer med dybe lommer, man har drømt om.

Husk også den træthed over igen og igen at komme med millioner til AaB, der udløste salget til SSE22 i første omgang.

Præcis som i Haderslev og Esbjerg finder man nu ud af, udenlandske investorer ikke nødvendigvis gør situationen lettere.

Men hvem har det trecifrede millionbeløb, der sandsynligvis skal til for at betale regningerne og etablere AaB igen i Superligaen?

Det kan meget vel være det største spørgsmål i de kommende uger og måneder i AaB – ja ud over, hvem der skal være cheftræner, sportschef og på banen skal spille AaB op i Superligaen igen.