Jeg kan love jer, at der gik et sug gennem Superligaen, da Brøndby IF på deadlinedag købte Filip Bundgaard for 22,5 millioner kroner i Randers FC.
Det var en vild handel.
Bundgaard havde en frikøbsklausul på 15 millioner kroner, der gjaldt transfers til klubber i udlandet, så i mængden af rygter om klubskifter til Tyskland og Holland overså vi, at Brøndby IF også var interesseret.
Om Filip Bundgaard viser sig at være lige så god som Superligaens velsagtens bedste spiller (i Superliga-kampe) Nicolai Vallys, der har været et decideret kup for Brøndby købt for samme pris i Silkeborg IF for halvandet år siden, ved vi ikke.
Jeg hælder mod nej, mest fordi Vallys er så svimlende god og i bagklogskabens klare lys burde have været forfulgt langt hårdere af FC København og FC Midtjylland, der også lurede på en aftale.
Brøndby IF's gennemsnitsalder i startopstillingen i denne sæson er 27,4 år. Det er tudsegammelt i Superliga-sammenhæng og blandt tophold i Nord- og Vesteuropa.
Troels Bager ThøgersenKommentator på Tipsbladet
Men signalet? Det er dælme tydeligt, især hvis man lige sætter sig ind i det større billede, der hedder Brøndby IF og Superligaen.
Pengene passer til Europa
I begyndelsen af måneden nedjusterede Brøndby forventet til underskuddet for de 18 måneder fra 1/1-2023 til 30/6-2024, så man nu 'kun' taber 110 til 140 millioner kroner.
Det er en stor del af de lidt over 200 millioner kroner, Global Football Holdings lånte Brøndby IF ved opkøbet i slutningen af 2022, og med et par mellemregninger til ser vi, hvor hårdt Brøndby satser på DM-guld nu og et europæisk ligaspil til september.
Brøndby IF's gennemsnitsalder i startopstillingen i denne sæson er 27,4 år. Det er tudsegammelt i Superliga-sammenhæng og blandt tophold i Nord- og Vesteuropa.
Kun Hvidovre stiller med et ældre hold, mens selv Vejles udenlandsk prægede overlever-hold er yngre end Brøndby.
Læg alderen, økonomien, Bundgaard og de manglende salg af Mathias Kvistgaarden og Nicolai Vallys sammen, og man får et Brøndby IF, der rækker ud efter guldet og/eller et europæisk ligaspil allerede i år.
Hvorfor ikke?
Det er egentlig meget simpelt.
Sker en af delene ikke, skal Brøndby enten til at sælge Kvistgaarden og Vallys, eller også skal man, og det mener jeg er mere sandsynligt, have nye penge ind i klubben.
Se på ejerkredsen med David Blitzer og en række overvejende amerikanske mindretals-investorer. Samlet har de et hav af investeringer i forskellige sportshold og aktiviteter, ikke kun inden for fodbold, og uden for den absolutte elite af eliten med ejerskaber i Top 50 i europæisk fodbold, er man oftere engageret i få år end i flere årtier.
Den betydelige andel af Brøndby-fans, der ikke er begejstrede for eller direkte imod Global Football Holdings' ejerskab af Brøndby IF, er næppe glad for eller tryg ved kursen.
Men isoleret set forstår jeg udmærket, Brøndby IF handler, som man gør lige nu.
FC København og FC Midtjylland er med rette favoritter til guld og sølv til maj, men de to rigeste klubber i Superligaen er ikke usårlige.
Større og stærkere klubber end FC København har fået et dyk efter en meget flot tur i Europa, for FCK's vedkommende to Champions League-gruppespil i træk, som gerne skal blive til tre til september. Bare spørg Club Brugge, Ajax og Basel, om man per automatik blæser derudaf, når Europa-eventyret slutter.

Og slår Brøndby IF i søndagens topkamp FC Midtjylland, er man etter foran et FCM-hold, der immervæk stadig er usammenspillet og har haft flere profiler afsted i ugevis med landshold i januar og begyndelsen af februar.
Nu er Brøndby IF kun to point fra førstepladsen i stedet for 10-12 stykker, og i det lys havde det næsten været mærkeligt ikke at forsøge sig nu, når enten FCK eller FCM sandsynligvis vil stå med flere point på en førsteplads i vinterpausen om et år.
Går det godt? Tja, jeg tror mest på FC København med et ambitiøst FC Midtjylland lige i hælene, når guldet skal placeres til maj.
Men at Brøndby vælger en anden vej end de øvrige topklubber og så må reevaluere situationen til sommer, hvis attentatet på guldet og Europa mislykkes, det kan jeg ikke bebrejde dem.
LIVE
TransferLIVE: Ikon på vej til Lyngby?
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
STORT INTERVIEW
Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med
AVIS
Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner
TOPNYHED
Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’
INTERVIEW
Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: Her er han ligaens konge
TOPNYHED
Forrygende besked til Jesper Lindstrøm
EKSKLUSIVT
Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
MEDIE
På blokken til stort landstrænerjob
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
OPTAKT
AGF – Brøndby IF
EKSKLUSIVT
Otte år i Danmark: ‘Går ikke efter pengene mere’
MEDIE
Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris
TRANSFER
“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
NYHEDER
Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel
TOPNYHED
Spår FCK-fiasko
OPTAKT
FC København – Lyngby BK
LIGE NU
Her er AGF, FCM, FCN og FCK’s mulige modstandere
NYHEDER
FCK-stjerne klar til Europa-brag
OPTAKT
Sønderjyske – FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bischoff på plads i NEC Nijmegen
TOPNYHED
Slipper for stjerne
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brasiliansk U17-VM-vinder til Danmark
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
MEDIE
Dansk stjerne i milliontransfer
MEDIE
Jeff Bezos overvejer at købe sig ind i Livepool
RØVEN I KLASKEHØJDE