Brexit og hemmeligt spil stopper dansk London-fest

Tipsbladet i London

Danmarks landshold spiller onsdag aften EM-semifinale på Wembley i London, og der bliver folkefest i England med 60.000 tilskuere til kampen, hvor modstanderen er Gareth Southgates England.

Men alt tyder på, at det bliver en fest uden fans fra Danmark, da britiske coronarestriktioner og indrejseregler betyder, at danske fans skal gå i karantæne på hotellet ved indrejse til Storbritannien og ikke må komme ud igen, før semifinalen for længst er spillet.

Det danske udenrigsministerium, UEFA og den danske ambassade i London har været i gang med at diskutere muligheden for fans med de britiske myndigheder, men i skrivende stund har svaret været det samme igen og igen – nej!

Der er flere årsager til, at der ikke kommer danske fans på Wembley ud over dem, der bor i Storbritannien eller undtagelsesvis kan omgå reglerne.

Og der er flere årsager til, at semifinalerne og finalerne blev i London, også selvom det valg fra mange sider er blevet kritiseret for at tage hensyn til alt muligt andet end fansene og fodboldfesten.

Ingen fans
Trods forbrødringen i Danmark under et medrivende EM og den gode stemning i England med et landshold, der er favorit til at vinde slutrunden, har coronavirussen pustet til en udvikling, hvor ethvert land er sig selv og eventuelle rigtig stærke handelspartnere og politiske allierede nærmest.

UEFA valgte trods mange rygter og politiske forsøg på at skære i antallet af værtslande stort set fast i Michel Platinis oprindelige drøm om et EM 2020 fordelt ud i hele Europa, også selvom coronavirussen og de medfølgende restriktioner har gjort alt 10 gange mere besværligt, end det allerede så ud til at blive med kampe og oprindeligt også holdlejre fra Baku og Aserbajdsjan i øst, Sevilla og Spanien i syd og Danmark og Rusland i nord repræsenteret ved København og Sankt Petersborg.

Der kommer mange engelske fans på stadion onsdag. Nogle tusinde danskere, der bor i Storbritannien, ventes at komme på Wembley. (Foto: Matthew Childs/Getty Images)

Dublin røg som vært, mens de spanske kampe blev flyttet fra Bilbao og den påpasselige regering i Baskerlandet til mere liberale Sydspanien, men ellers holdt man fast.

Der har været alle mulige individuelle restriktioner fra værtsland til værtsland, og det var eksempelvis det, der kosteder russiske fans adgangen i Danmark (de russiske coronavacciner er ikke godkendt af EU’s lægemiddelstyrelse).

Andre steder som Ungarn og Rusland har myndighederne med Viktor Orban og Vladimir Putins stærke politiske vilje i ryggen har der været mere eller mindre fuld adgang til stadion for alle, og så er der London og Storbritannien.

At kalde forholdet mellem Storbritannien og resten af Europa anstrengt rent politisk er en underdrivelse af de større, og i nogle tilfælde de seneste måneder er det set, at der tages hensyn til bestemte nationaliteter i forhold til coronarestriktioner, hvis Storbritannien har været i gang med at få handelsaftaler på plads efter Brexit med de pågældende lande.

Det gælder eksempelvis for Australien og Indien, hvilket naturligvis kan virke lidt mystisk, når den Delta-variant, der i øjeblikket giver massiv smitte i Storbritannien og også breder sig i Danmark, netop begyndte med et voldsomt alvorligt udbrud i netop Indien.

EU har man til gengæld et meget anstrengt forhold til, da det på de fleste områder ikke er lykkedes for Boris Johnsons britiske regering at forhandle bedre aftaler i hus, end før Storbritannien trådte ud af  EU, og det har givetvis påvirket mulighederne for aftaler om tilskuere, selvom der naturligvis ikke er nogen af de politiske parter i Storbritannien, og nok heller ikke EU, der vil indrømme det så direkte.

For de efterhånden mange vaccinerede danskere, der givetvis også var klar på at tage en coronatest hver time og sådan cirka alt andet for at komme til semifinalen, må det også undre, at briterne holder danskere ude, når nu coronavirussen og Delta-varianten er så meget mere udbredt i Storbritannien.

Læg dertil, at briterne samtidig skruer løbende op for kapaciteten på Wembley så den ryger fra omtrent 40.000 i ottendedels- og kvartfinalerne til 60.000 i semifinalen, uden man af den grund eksempelvis laver særaftaler om at danske, spanske og italienske fans kan rejse med særfly på dagen, køre direkte til Wembley og overhovedet ikke være i berøring med britiske skatteydere er der ikke megen forståelse for uden for England – også her fornemmer man de indenrigspolitiske spørgsmål, der er på spil, og som gør den nuværende løsning langt mere politisk fordeling for Boris Johnsons regering.

Ingen flytning
Blandt andre Italiens premierminister har raset over, hvordan UEFA dog kunne finde på at holde fast i London som vært for semifinaler og finaler, især når der så sent som under gruppespillet i juni var intense forhandlinger mellem de britiske værter og UEFA om Londons værtskab.

Det hjælper næppe på UEFA’s popularitet, at forbundet nikkede ja til at beholde London, blandt andet mod at op mod 2.500 UEFA-VIP’s, Very Important Persons, får lov til at omgås de britiske restriktioner og komme til finalen.

At UEFA ikke også sikrede adgang til fans er igen et mysterium, få uden for UEFA og den britiske regering forstår eller bakker op om.

Hvorfor dog ikke flytte kampene til Tyskland eller et andet sted, hvor man i det mindste giver fans fra andre lande en chance for at komme til kamp?

Igen virker det helt blæst, at man lukker 60.000 ind, men ikke stoler på eller tør anerkende, at Danmark og Italien, og til dels Spanien, faktisk har langt bedre styr på coronavirussen, end briterne selv har. 

Der gemmer sig yderligere faktorer.

Det med værtskaber for alt mellem himmel og jord, men da især store slutrundekampe og finaler, er et ekstremt prestigefyldt internt i UEFA og det evige politiske spil om position og indflydelse, der foregår mellem landene og de større fraktioner.

Da Stockholm fik Europa League-finalen og Cardiff vandt værtskabet til Champions Leagues ekstremt attraktive slutkamp, skete det omtrent samtidig med, at London og Glasgow fik de britiske EM 2020-kampe, og at København til svenskernes meget store ærgrelse også fik EM, selvom Friends Arena i Stockholm både lever op til UEFA’s krav om størrelse og er langt mere moderne.

Ingen vil godvilligt afgive det, de har kæmpet sig til, og da Londons værtskab i sidste måned var i fare med Viktor Orbans Budapest som alternativ, hed det sig, at tyskerne var på briternes side i slagsmålet, da briterne politisk havde støttet Tysklands EM-værtskab i 2024.

Forvirret?

Måske forarget?

Man må drage sine egne konklusioner, og man skal da også huske, at der ikke var den store opstand i Danmark over, at der ikke kunne komme russere på stadion til den sidste gruppekamp i Parken. Men coronavirussen og Brexit har tydeligvis ikke sluppet sit tag i Europa eller fodboldspillet, ligesom det nok heller ikke er i denne sag, UEFA vinder en masse hjerter ved at sikre et par tusinde af egne VIP’s adgang til den fede, afsluttende fest og så lige glemmer dem uden VIP-armbånd eller britisk bopæl.