DBU må handle efter Nadia Nadims Qatar-propaganda

Tidligere topspillere som David Beckham og Andrea Pirlo slipper nærmest gratis fra at lave propaganda for Qatar og landets VM.

Nuværende superstjerner som Lionel Messi, Neymar og Kylian Mbappé slipper også for kritiske spørgsmål, selvom de med åbne øjne valgte at skifte til Paris Saint-Germain og blev del af selvsamme PR-apparat.

Ja i Lionel Messis tilfælde taler vi endda om 10 års målrettet samarbejde om at promovere Qatar og landets interesser, som argentineren slipper gratis fra, dels fordi han er fantastisk til at spille fodbold, dels fordi størstedelen af de internationale medier er fløjtende ligeglade med, hvor kontroversiel og politisk Qatars udnyttelse af Messi, fodbold og VM er.

Så er det rimeligt, at Nadia Nadim får på puklen for at medvirke i en Qatar-video for et af de velgørende projekter knyttet til VM-slutrunden, og dermed deltager i Qatars brug af fodbold og VM 2022 til sports washing?

Stjernens underlige stunt: Hyklerisk og respektløs https://t.co/ZJlB4HmxIt

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) December 19, 2021

Så absolut ja.

At Messi, Neymar, Mbappé og de gamle topspillere som Beckham får frit lejde til at lave propaganda, og mange internationale medier endda ivrigt videreformidler de positive historier for at tækkes superstjernerne og Qatar er ulækkert.

Messi sælger sig selv til Qatar og Saudi-Arabien https://t.co/9a8wTaokCn

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) October 8, 2021

Og det betyder heldigvis ikke, at vi i danske medier ærbødigt skal juble over Nadia Nadim og Peter Schmeichels PR-ture til Qatar og undlade at holde dem ansvarlig for, at de lejer deres navn til Qatars propaganda-formål.

Hvis nogen stadigvæk lever i den vildfarelse, at fodbold og politik kan skilles ad, og fodbold-VM i Qatar bare er en apolitisk sportsbegivenhed, må de seneste ugers begivenheder da være det vækkeur, der får de sidste ud af den fejlagtige opfattelse, autoritære lande som Qatar og deres villige lakajer i FIFA og UEFA så gerne vil have os til at tro på.

Qatar er ikke en aggressiv militærmagt som Tyskland anno 1936, Brasilien i 50'erne og 60'erne,, Argentina i 1978 eller OL-værten Kina til februar, men man bruger sport mere politisk og vel også mere dygtigt end nogen anden aktør i verdenshistorien, og problemerne med migrantarbejderes forhold, menneskerettigheder og forholdet til eksempelvis pressefrihed er vel så veldokumenterede nu, at ingen kan være i tvivl.

Og så er det, næste skridt melder sig.

Hvem uden for DBU Allé, Idrættens Hus, Christiansborg og Kulturministeriet tror, at den såkaldte kritiske dialog med Qatars VM-værter fører nogen som helst vegne, når en profil på A-landsholdet kan blive indrulleret i Qatars propaganda?

Hvad er det, der får DBU, dansk idræt og for den sags skyld landsholdsspillerne til at tro, at man ikke, frivilligt eller ufrivilligt, bliver del af præcis samme renskurede glansbillede-fortælling i 2022?

For det show vil Qatar og FIFA med vold og magt forsøge at gøre landsholdets VM-deltagelse til en del af, hvad end vi i Danmark bryder os om det eller ej.

Det er lige meget, at nogle få af DBU's topfolk bag lukkede døre fører møder og en kritisk dialog med Qatar, som ingen uden for Danmarks grænser, der ikke er højt specialiseret journalist eller lobbyist med daglig i fodboldpolitik, har hørt om.

Nu, hvor DBU og det officielle Danmark for længst har afskrevet sig enhver reel politisk magt og indflydelse på Qatar ved at sige, at man ikke kommer til at melde fra til at spille Qatars VM-slutrunde, må man som absolut minimum melde ud, hvordan man ikke bliver del af propaganda-maskinen.

Hvis landsholdsspillerne og DBU kun har tænkt sig at tale om det sportslige eller lader det fylde hovedparten af diskussionen frem mod november 2022, kommer man til at gå Qatars ærinde, hvad end man vil det eller ej.

Hvordan sikrer man, at det bliver krøller tæer i det politiske styre i Qatar, hver gang en dansk landsholdsspiller og Danmarks landshold skal tale om VM-slutrunden og bruger anledningen til at tale om menneskerettigheder, den ekstremt kritisable behandling af LGBT+-personer og den skandaløse behandling af migrantarbejdere, der ikke kan reddes efter 10 års svigt?

Nadia Nadim-sagen har vist, hvad det er for en velsmurt propaganda-maskine, vi har med at gøre, og det ville klæde den øverste politiske ledelse i DBU at slå ind på en meget offentlig kurs i stedet for kritiske dialog i lukkede rum, en kurs der får Qatar til at ærgre sig over, at Danmark kvalificerede sig til VM-slutrunden.

Nu står vi med valget: Skal Danmark slutte sig til flokken af nyttige idioter, der laver PR for FIFA og Qatar, eller skal vi være pissetrælse og få VM-værterne til at fortryde, Danmark kvalificerede sig?

Når man, helt forkert, har opgivet boykot-muligheden, er der kun mulighed nummer to tilbage, hvis vi nogensinde igen skal tro på, at dansk idræt står for andet end den logrende ærbødighed, der desværre kendetegner international fodboldpolitik og dækningen af VM 2022.