Et lusket trick for at indføre Super League via CL

Jeg tager tit og ofte fejl, og en af mine talrige fejlvurderinger var at kalde Conference League den ny Inter Toto Cup.

Ok, turneringen sætter ikke ligefrem sjæle i flammer, især ikke dem, der ikke holder med en af de 32 deltagere, men en finale mellem José Mourinhos AS Roma og et Feyenoord med Frank Arnesen som teknisk direktør og en masse dygtige spillere, der snart bliver solgt til klubber i Top 5-ligaerne, er ganske habilt.

Turneringen skærper også Europa League, der er gået fra 48 til 32 hold og dermed har betydeligt mere bid, selvom den sportslige kvalitet i sidste uges finale i Sevilla mellem Eintracht Frankfurt og Rangers FC var til at overse.

Der er flere præmiepenge end ventet i Conference League, mens Europa League nærmer sig at være det samme værd for et dansk klubhold, som Champions League var for 10-12-14 år siden, så den vej rundt giver turneringerne god mening.

Til gengæld er jeg også nødt til at sige, at jeg ramte plet, da jeg fra 2018 og frem skreg mig hæs om, at den ny Conference League var et politisk projekt designet af UEFA og storklubberne til at få deres vilje med Champions League.

ECA- og PSG-præsident Nasser Al-Khelaïfi og UEFA kæmpede mod Super League men skaber en mere lukket model med den ny Champions League.

Det mislykkedes for Juventus, Real Madrid og FC Barcelona samt deres medløbere Manchester United, Liverpool, Manchester City, Chelsea, Tottenham, Arsenal, Atlético Madrid, AC Milan og Inter (og de klubber, der muligvis stod klar i skyggen) at få indført den Super League, der allerede skulle have kørt fra august sidste år.

Til gengæld slås de selvsamme storklubber side om side med UEFA om at få indført to koefficientpladser til Champions League fra 2024, som i den nuværende udformning kunne betyde, at klubber som Arsenal og Manchester United blev reddet fra at spille i den fæle Europa League men røg over i Champions League, selvom de sluttede på femte- og sjettepladsen i Premier League.

Måske har jeg ikke lyttet eller læst ordentligt efter, men jeg har ikke set nogen storm af protester fra de klubber og nationer, der nyder godt af Conference League, men frem over får endnu sværere ved at spille en rolle i Champions League.

Det ny Champions League-format, der måske ender på otte ligarunder i stedet for de 10, der har været UEFA og storklubbernes plan, er matematisk også en fordel for de største klubber, der ikke risikerer at havne i dødspuljer, mens det bliver endnu sværere for de mindre klubber at skabe overraskelser, når der er flere spillerunder.

De store stikker af
Jeg kan på sin vis godt forstå de klubber, der gerne vil have det ny format.

Gruppespillene var allerede for 10 år siden forudsigelige, fordi spillets økonomiske og sportslige udvikling har favoriseret de største klubber, og det her bliver en ny begyndelse på en lidt slidt turnering.

Og er det ikke også retfærdigt, at mere kommer til at handle om præstationer og sportslig dygtighed i stedet for held og tilfældigheder?

På den led forstår jeg udmærket, at den ny Champions League bliver indført, og at mulighederne i formatet tiltaler de store klubber.

José Mourinho kan blive den første træner, der har vundet Champions League, Europa League og den ny Conference League.

Det kræver kun noget kalender-massage og politisk arbejde (indrømmet, en hel del af begge), at indføre ekstra spillerunder eller smide en enkelt international runde ind i programmet, hvor man tager turneringen til millionbyer og lande på hele planeten, der ikke selv har et hold i turneringen.

Men med ændringerne følger også, at forskellene på klubberne i Europa bliver endnu større, så danske klubber og snart sagt alle andre uden for Top 5-ligaerne med enkelte inviterede som topklubberne i Portugal og Holland som undtagelser bliver sejlet yderligere bagud.

På den måde er den ny Champions League en Super League Ultra Light, der går ind ad fordøren med UEFA og kluborganisationen European Club Association som fødselshjælpere.

Bevares, deltagelse i Conference League er udmærket, men i det store billede er de 16 ekstra gruppespils-deltagere to niveauer under Champions League en lav pris for storklubberne at betale.