FCK-salg er risikabel affære: Bare se på Brøndby

– De skal passe på, hvad de ønsker sig.

Sådan sagde en kilde med erfaring fra international fodbold, da vi for nylig kom til at diskutere muligheden for at salg af FC København.

Det er såmænd ikke så vild en overvejelse, men den er alligevel værd at gøre, nu hvor mesterklubben for første gang i halvandet årti for alvor er på markedet.

Bare kig ud på ejerlandskabet i Danmark og Europa og spørg, om det for alle er lykken at få Todd Boehly ombord, eller om alle fansene er glade, når man sælger en hæderkronet klub med frivillighed og foreningsværdier i DNA’et til amerikanske investorer, som det er sket i Brøndby IF.

Bombe i Brøndby: Forhandlinger brudt sammen https://t.co/8jCHH8pjjk

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) April 27, 2023

På vores side af bordet fortæller vi med spænding i stemmen og det skrevne ord, hvordan den ene manøvre efter den anden gør et salg mere eller mindre sandsynligt.

Siden Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen købte aktiemajoriteten, har udenlandske investorer mere eller mindre aggressivt forsøgt at komme ind i Parken, og i 2019 måtte de gribe til et salg af en stor aktiepost til Lars Seier Christensen for at undgå ubudne gæster.

Nu er FC København primet til at blive solgt.

Vi tjekkede omkring påske, hvad FC København skal koste, og den milliard kroner, vi skrev, er nok i ejernes optik et absolut minimum, når den pris kun er der dobbelte af, hvad disse års rival FC Midtjylland var prissat til ved Anders Holch Povlsens køb af 25 procent af klubben for to år siden.

FCK til salg: Et af verdens mest attraktive hold #sldk #fcklive https://t.co/YByGWXPS5v

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) April 9, 2023

Men når vi og da ikke mindst fans spekulerer over, hvem der mon kan overtage FC København, og hvor tæt på Red Bull Salzburgs budget, de nye ejere tager FCK, er det værd at huske på, hvor risikofyldt den manøvre kan være.

D’herrer Skjærbæk og Korsgaard Sørensen har ikke ligefrem ry for at sms’e deres cheftrænere med råd om startopstillinger og dosering af træningen, og især mådeholdet på transfermarkedet i årene efter Ståle Solbakkens første stop i 2011 gjorde de to ejere temmelig upopulære blandt mange fans.

Med Lars Seier Christensen ombord er der kommet betydeligt mere fokus på fodbolddelen af virksomheden.

Men derfor er det jo stadig dybt interessant, hvis en ny ejer eller ejerkreds kommer ind og gearer FC København til et spillerbudget på 300-350 millioner kroner, så man mange sæsoner har en realistisk chance for at komme i den ny Champions League-‘liga’, der begynder i september 2024.

Men trods Skjærbæk og Korsgaard Sørensens begrænsede popularitet blandt klubbens fans kan det sagtens blive, om ikke værre så i hvert fald langt usikkert.

FC Københavns helt store tiltrækningsværdi er den europæiske erfaring og rangliste-placering.

Hvad hvis der kommer en mini-Todd Boehly, der tror, at vejen til evig lykke i Champions League er at bruge alle pengene på en førsteholdstrup på 35-40-45 spillere, og som gerne vil gå på træningsbanen ved Jacob Neestrups side og fortælle ham, hvordan man organiserer et godt presspil?

Der er også ejere og ikke mindst ejerkredse derude, der lige kan skrabe penge sammen til en overtagelse og så ikke har en klink tilbage, når de finder ud af, at driften i en fodboldklub ikke koster nul kroner.

Da jeg for halvanden måneds tid siden skrev om, at jeg havde fuld forståelse for de orange protester mod Brøndbys nye ejere Global Football Holdings, skulle jeg måske have tilføjet, at jeg bestemt ikke mener, at den primært amerikanske ejerkreds er et onde for Brøndby eller indvarsler en dårlig tid sportsligt og finansielt for Brøndby.

Der skulle penge i kassen, konkurrencen i toppen af Superligaen er benhård, og GFH og ledende figurer som David Blitzer er inde i adskillige klubber og har erfaring som sportsholdsejere i USA, og ingen steder har de splittet klubberne ad, som vi har set mange andre udenlandske ejere gøre med deres nyerhvervede fodboldklubber i Europa.

Men protesterne og usikkerheden, der er fulgt over kursen viser meget godt, at en ny ejer ikke bare automatisk er lykken, heller ikke selvom han, hun eller de kommer med et pænt CV og års erfaring i sportsbranchen.

Det her skal ikke lyde som om, jeg har noget mod udenlandske ejere: FC Midtjylland og FC Nordsjælland har stor sportslig succes takket være de dygtige folk, de fik ind fra Storbritannien.

Men i al hypen er det virkelig værd at huske på, at mesterskaberne og alle stjernespillerne ikke automatisk følger med, hvis Skjærbæk og Korsgaard Sørensen en dag vælger at sælge.