HERNING (Tipsbladet): FC Midtjylland vandt søndag et mesterskab, der nok lige så vel kunne have været en fjerdeplads.
Marginalerne i især slutspillet har været så små med sejre, nederlag og op- og nedture på kryds og tværs af de fire tophold, at de alle kunne være blevet mester, mens FCM, FCK og Brøndby også sagtens kunne være endt på en katastrofal fjerdeplads, hvis bare en smule var gået anderledes.
FCM-direktør Claus Steinlein lovpriste moralen og kulturen i klubben efter et par vilde år med massive udskiftninger i truppen, Kristoffer Olssons dramatiske sygdom, op- og nedture på banen i foråret, som så kulminerede med, at FC Midtjyllands svenske supermand blev kørt rundt på stadion i en vogn styret af en storsmilende vice-sportschef Kristian Bach Bak, mens DM-pokalen var i hænderne på den genrejste svensker.
I 2018, da FC Midtjylland senest snød Brøndby for et mesterskab, de fleste med rette troede skulle til Vestegnen, kom trofæet med helikopter bærende på Alexander Sørloth, der lige nu brænder La Liga af, men at se Olsson på benene igen med holdkammeraterne var ligesom resten af dagen og Superliga-foråret så perfekt en historie, at der burde laves en film om det.
FC Midtjylland vandt et DM, der i høj grad handlede om mental styrke og modstandskraft, en evne til at slå igen, når man var i problemer, hvilket er en uforlignelig god evne at have i fodbold såvel som livet.
Men man mestrede i langt mindre grad end ved de tre første DM, især dem vundet under Glen Riddersholm i 2015 og Brian Priske i 2020, at kontrollere kampene på nær de tre måneder i efteråret, hvor spillet satte sig nogenlunde med Kristoffer Olsson som dirigent.
Og det er de udmærket klar i FC Midtjylland, og det er også derfor, der kommer til at ske meget mere nu.
Foto: Alamy
Ofte taler man ved mesterskaber om, at det store ryk kan komme med de ekstra indtægter, og da især Champions League-deltagelse.
Min fornemmelse er, at det, jeg her vil beskrive, også var sket, i hvert fald 90-95 procent af det, hvis FC Midtjylland var endt som toer i Superligaen søndag. Eller for den sags skyld treer eller firer.
For ligesom i FC Nordsjælland vejrer pilen, lysten og evnen til at satse og bruge penge ikke efter ligastillingen her og nu, eller hvad UEFA overfører af millioner for Europa-deltagelse, eller større europæiske klubber for køb af FCM's bedste spillere.
Da jeg tidligere på foråret skrev om indkøb for i hvert fald 100 millioner kroner alene i transfer-betalinger, var det overhovedet ikke afhængigt af slutplacering, og sådan ser jeg det stadig.
Foto: Alamy
Det kan være, man lige står på tæer ved ét eller to af købene, fordi det immervæk er lidt lettere at få ørenlyd på transfermarkedet, når man er mester og træder ind i CL-kvalifikationen som seedet, men i det store hele kommer FCM til at satse lige så benhårdt på at styrke truppen, som hvis man var blevet firer.
Der kommer til at ske markante ting i i hvert fald tre af fire kæder med de offensive pladser som en spændende joker, og når den kommende transfer-sommer er overstået, tror jeg slet heller ikke, FCM er færdige, uanset om man om 12 måneder skulle ende som firer efter en lang og spændende sæson i Europa.
Der er bevægelse i talentsektoren og samarbejdet med andre klubber – husk Tipsbladets afsløring fra starten af året om et møde i Rwanda, hvor Claus Steinlein, Ove Pedersen og Svend Graversen selvfølgelig ikke tager til for hyggens skyld i en meget vigtig del af sæsonen, som januar-transfervinduet jo indlysende var.
FC Midtjylland sluttede søndagens guldkamp med seks egenudviklede spillere fra akademiet på banen, og uanset, at der bliver skruet yderligere op for indkøbene af voksne spillere, lukker man ikke for vejen ind på førsteholdet for de næste typer a la Oliver Sørensen, selv om de måske skal et smut forbi Mafra i Portugal for at lære at spille seniorfodbold først.
Og så er lysten og muligheden for yderligere infrastruktur-forbedringer nok heller ikke slukket.
Midtjyderne kunne læne sig tilbage efter at have åbnet et nyt træningsanlæg sidste sommer, et nyt VIP-'dæk' på stadion her i foråret og en fanzone her til sidst i slutspillet, men det gør de næppe.
På kort sigt kommer der yderligere bulder i kedlen i forhold til spillerbudgettet og en styrkelse af holdet, så man virkelig kan kæmpe med i både Europa og Superligaen til næste sommer, men ambitionerne og de økonomiske muskler virker til at række langt ud over de næste 12 måneder og står og falder lige så lidt med resultaterne, som jeg tror, de gjorde i dette forår.
