• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Benelux Martin Davidsen

Transferklar Lucas Andersen udelukker danske klubber

Transferklar Lucas Andersen udelukker danske klubber
Foto: Gregers Tycho/Polfoto

Lucas Andersen er klar til at forlade Ajax, men han vil ikke hjem til Danmark endnu.

Af Martin Davidsen

Danske Lucas Andersen er færdig med sit lejemål fra Ajax til Willem II, og nu venter en uvis fremtid for den 21-årige landsholdsspiller. 

Han har stadig kontrakt med Ajax, men han er også klar til at forlade klubben, hvis ikke han har udsigt til spilletid.

Læs også: Lucas Andersen: Klar til at forlade Ajax

- Som det ser ud lige nu, skal jeg tilbage til Ajax, men jeg er åben for mange ting. Jeg holder øjne og ører åbne for, hvad der skulle komme af muligheder. Jeg er klar til at prøve noget nyt og komme et andet sted hen. Nu har jeg spillet to sæsoner i træk, hvor jeg har fået næsten fuld spilletid, og det vil jeg gerne blive ved med. Hvis det ikke kan lade sig gøre i Ajax, er jeg afklaret med, at jeg skal noget andet, siger Lucas Andersen til tipsbladet.dk.

Han er opmærksom på, at der er hård konkurrence i Ajax.

- Det er svært. Der er mange om buddet, og der kommer ny træner, der kan give en helt ny situation. Der er mange, der har spillet i år. De kunne ikke helt bruge mig i år, og derfor er det nok svært at erobre en plads. Hvis den nye træner kører i samme spor som sidste år, skal jeg skifte klub, siger Lucas Andersen, der vil bruge sommeren på at overveje sin klubfremtid.

- Jeg har undersøgt mulighederne en smule, og min agent er i gang med at se på forskellige ting. I første omgang vil jeg gerne have lidt ferie og gøre det bedst her på landsholdet. Så må vi tage det andet senere. Det er heldigvis et langt transfervindue, siger Andersen, der ikke er klar til at vende tilbage til Danmark og Superligaen endnu.

- Danmark er ikke i spil. Jeg tør også godt at sige, at Skandinavien ikke er i spil, siger Andersen.

Lucas Andersens kontrakt med Ajax løber frem til sommeren 2018.

 

---------------------------

Se Brøndby IF - FC Midtjylland og Randers FC - SønderjyskE på Dplay - spotpris til tipsbladet.dk-læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus