Bundesliga

Tyskland aflyser landskamp

Det tyske fodboldforbund har valgt at aflyse venskabskampen mod Chile på lørdag på grund af målmanden Robert Enkes dødsfald.

På grund af landsholdsmålmanden Robert Enkes selvmord tirsdag aften har det tyske fodboldforbund besluttet at aflyse lørdagens planlagte landskamp mod Chile.

Der er dyb sorg i landsholdslejren.

- Det er helt rigtigt at aflyse kampen mod Chile. I denne situation føler ingen sig i stand til at gå over til en normal dagsorden. Vi har mistet en ven, og i sådan en situation må man sætte fodbolden i bero. Vi er i dyb sorg over Robert Enke, siger landstræner Joachim Löw.

Teamchef Oliver Bierhoff  brød grædende sammen til pressemødet, men fik sadge:

- Lørdagens kamp kunne have været en officiel afsked med Robert Enke, men kampen ligger for tidligt, siger Bierhoff.

Tyskland har onsdag i næste uge planlagt en kamp mod Elfensbenskysten, men den er der endnu ikke taget beslutning om bliver gennemført eller aflyst.