Bundesliga

Van Bommel: Godt at Luca Toni går

FC Bayerns anfører finder det godt for teamgejsten, at den italienske angrebsreserve rejser hjem

- Teamgejsten er det allervigtigste, og derfor er det godt, at Luca Toni har fundet en ny klub, siger Bayern-anfører Mark van Bommel efter at det står klart, at den italienske angrebsreserve i foråret er udlejet til Roma.

- Med sådan en spiller på bænken kunne det blive svært. Vi kan opnå meget med denne klub, hvis vi står sammen, og lige nu er stemningen helt i top, fastslår midtbanemanden fra Bayerns træningslejr i Dubai.

Han uddyber: - Vi er ikke så stærke som Barcelona og Real, men hvis vi står sammen som hold kan vi slå alle på en god dag.

 

Læs også: Tidligere Roma-helt: Toni kan blive den nye Batistuta