Bundesliga

Zidan: Vi skal ikke frygte Bayern

Mohamed Zidan er ikke bange for mægtige Bayern München, der tager imod Borussia Dortmund iaften.

Bayern München har vundet otte kampe i træk og hentede i sidste runde førerholdet fra Bayer Leverkusen. Med to nederlag i bagagen bliver Bayern derfor en hård nød at knække for Dortmund og Mohamed Zidan, der har tabt de seneste to kampe.

- Selvfølgelig er Bayern ét af de stærkeste hold i Bundesligaen. Men de er også et "bare" et hold, så de kan også tabe. Vi skal ikke være bange for dem, vi skal bare spille vores eget spil. Før vi tabte de seneste to havde vi heller ikke tabt i 12 kampe, så det går op og ned i fodbold, og de skal jo tabe på et tidspunkt, siger Mohamed Zidan til tipsbladet.dk.

Mohamed Zidan er netop vendt tilbage til Dortmund-mandskabet efter at have tilbragt januar måned i Afrika sammen med det egyptiske landshold, som vandt African Cup of Nations, og den selvtillid han høstede der, har han taget med sig til sit tyske mandskab.

- Jeg har masser af selvtillid, jeg kan bidrage med i sådan en kamp her. Men vi har også kun tabt to kampe, og har spillet godt i sæsonen, så hele holdet er fyldt med selvtillid. Vi er selv en stor klub, og vi er selv et tophold, og hvis vi spiller op til vores bedste, kan vi godt slå Bayer, siger Zidan.

Du kan følge Bayern München - Borussia Dortmund LIVE i vores LIVE-center fra kl. 18.30. Klik her!