Champions League

Baby-boom i Barcelona

Der fødes børn som aldrig før i Barcelona, og angiveligt er Andres Iniesta skyld i dette baby-bonanza.

På hospitalet i Quiron i Barcelona er fødselsraten i øjeblikket 50 procent højere end normalt. Derfor har hospitalet undersøgt, hvad der mon er skyld i dette baby-boom.

Ifølge radiostationen ComRadio har der været spekuleret i forskellige årsager til de mange fødsler, men nu er man åbenbart nået frem til, at forklaringen skal findes i en fodboldkamp.

Det er nemlig ni måneder siden, at Barcelona vandt 1-0 over Chelsea i Champions League-semifinalen på Stamford Bridge, hvor Andres Iniesta scoret det enlige mål. Det betød altså, at finalepladsen ikke kun blev fejret på stadion og i gaderne men også i de catalanske soveværelser.

Spørgsmålet er så, om hospitalet nu skal til at forberede sig på nogle travle uger, for som bekendt stoppede Barcelonas succes ikke med sejren i semifinalen.