Video : Tipsbladet
Champions League

Barca forsøgte at hente to tidligere Chelsea-profiler

Den tidligere vicepræsident i FC Barcelona, Jordi Mestre, løfter sløret for to af klubbens tidligere transferemner.

Begge spillere har spillet i Real Madrid og Chelsea, men Alvaro Morata og Thibaut Courtois har også det til fælles, at de begge har været et varmt transferemne i FC Barcelona.

Det fortæller den tidligere vicepræsident i FC Barcelona, Jordi Mestre, til Mundo Deportivo

Courtois var i Barcelonas søgelys tilbage i 2013, hvor han stadig spillede i Atletico Madrid, men catalanerne valgte den belgiske målmand fra til fordel for den nuværende keeper Marc ter Stegen.

- Der var vedvarende snak om at skrive under med Courtois, men de endte med at hente Marc ter Stegen ind i stedet, siger Mestre.

Morata var så sent som i januar-transfervinduet sidste år et populært navn i FC Barcelonas transferjagt. Heller ikke den spanske angriber skiftede til klubben, og det var der flere årsager til ifølge den tidligere vicepræsident.

- Spillernes holdning til at hente Morata var, at det ville skabe konflikter i omklædningsrummet. Der var to problemer ved Morata, hvoraf det ene handlede om klubbens budget, som Pep Segura havde ansvaret for. Derudover var der også det sportslige. Morata var en stjerne og derfor ikke en spiller, som skulle sidde på bænken i hver kamp.

Mestre var vicepræsident i FC Barcelona i perioden fra juli 2015 til juli 2019.