Hård kritik af Slavia Prags bagmænd før FCM-brag: Det er værre end i Qatar

Ved denne tid for et år siden frygtede fans af Slavia Prag, som møder FC Midtjylland i aften, for klubbens eksistens. Det grundlag, som det seneste halve årtis succes var bygget på, vaklede under de tjekkiske mestre.

Slavia stod ellers midt i Champions League-gruppespillet, som var kulminationen på en årrække med uhørt succes. På fem år var holdet gået fra nedrykningskandidater til europæisk fodbold og kampe mod Borussia Dortmund, Inter og FC Barcelona.

Det lyder jo ikke som noget at frygte – det skulle da lige være frygten for at få et par snittere – men truslen kom fra toppen af samfundet, Tjekkiets præsident. Han varslede, at de velgørere, der havde katapulteret Slavia frem som en magtfaktor, ville trække sig.

– Kina kommer til at stoppe med at finansiere Slavia Prag som en reaktion på det ødelagte forhold mellem Prag og Beijing. Det er et logisk svar: Klubben er den mest succesfulde investering, som Kina har gjort i vores land, sagde præsident Milos Zeman.

Her et år senere kan Slavia Prag nå Champions League-gruppespillet igen, men det kræver en samlet sejr over FC Midtjylland i playoffrunden. Forud for det første opgør i aften ser vi nærmere på et klubejerskab, som ifølge en ekspert fortjener lige så meget kritik som VM-værten og PSG-ejeren Qatar.

– De gør det ikke for sportens skyld. Det er jo et politisk projekt. Det er, som om Qatar står øverst på listen, fordi de skal være vært for VM, og Qatar er også slemt nok, men Kina er jo værre i forhold til menneskerettigheder, siger Stanis Elsborg, idrætshistoriker og analytiker ved Idrættens Analyseinstitut.

– De seneste år har vi været tilbøjelige til at slå Qatar i hovedet, men det står ikke bedre til i Kina.

Bestikkelse og de rigtige kontakter
Slavia Prag har været på kinesiske hænder siden 2015. Dengang købte det privatejede firma CEFC aktiemajoriteten i den traditionsrige klub, der sejlede rundt i bunden af ligaen. Det var bare én af mange kinesiske investeringer i Tjekkiet. Firmaets topchef blev senere udpeget som økonomisk rådgiver for den tjekkiske præsident.

I 2018 kom topchefen, Ye Jianming, så i problemer. Han blev anholdt for bestikkelse, og hans selskaber blev tvangsopløst af det kinesiske styre. Staten overtog dog selv mange af investeringerne i Tjekkiet og det øvrige Europa via et af et statsligt investeringsfirma.

Den nye Slavia-ejer, CITIC Group, er 100 procent ejet og i øvrigt stiftet af den kinesiske stat. CITIC er stadig storaktionær, men har solgt aktiemajoriteten til et andet privat selskab, Sinobo Group. Men som med så meget andet i Kina er grænserne mellem privat og statslig flydende.

– Kina er sådan, at man stort set ikke kan lave den type af forretninger, hvis man ikke har forbindelser på det relevante administrative niveau, måske også et niveau højere (politisk, red.). Sinobo er privatejet, men har utvivlsomt kontakter højt oppe i systemet. Alt andet lige er statsejede selskaber (som CITIC, red.) dog tættere på kommunistpartiets top, siger Jørgen Delman, der er professor i kinastudier ved Københavns Universitet.

Forbindelsen mellem Slavia og Kina viser sig også gennem Jaroslav Tvrdík. Han er klubpræsident i Slavia Prag og bestyrelsesmedlem i CITIC Groups europæiske afdeling. 

I lort til halsen
Slavia Prag er altså dels ejet af den kinesiske stat, dels af et selskab, der er i kommunistpartiets sold. Det er ikke tilfældigt. Kina har i mange år investeret heftigt i udlandet, blandt andet Østeuropa, for at indynde sig hos magthaverne og øge sin politiske indflydelse.

Som avisen The Guardian skriver: “Genfødslen af den tjekkiske klub (Slavia) var blot et middel til at bevise den kinesiske troværdighed.” Og Slavia Prag er i sandhed blevet genfødt. Holdet var tæt på at rykke ned i både foråret 2014 og 2015. Som den tjekkiske journalist Tomáš Daníček siger:

– Det er svært at overdrive, hvor meget lort Slavia stod i dengang.

Kinesernes formål minder om det, som Qatar og Abu Dhabi har med at eje Paris Saint-Germain og Manchester City: Man skal forbinde landet med noget andet end alle anklagerne om forbrydelser mod menneskeheden. Den slags kulturel overtalelse kalder man også blød magt eller soft power på engelsk.

– Når entreprenøren (fra Sinobo, red.) siger: ”Jeg kan overtage aktiemajoriteten”, er det koblet op på Kinas udenrigspolitiske strategi, som det selvfølgelig er kommunistpartiet, der står bag. I det her tilfælde er det en del af Kinas soft power. Så der har ligesom været grønt lys hele vejen, siger Jørgen Delman.

Stanis Elsborg fra Idrættens Analyseinstitut stemmer i.

– Fodbold har den funktion, at de her firmaer bliver repræsentanter for Kina. Den form for sponsorater er en måde at udøve soft power. Man prøver gennem sponsorater eller ejerskaber at gøre landet til et attraktivt sted, siger han.

– Der sker ikke noget uden for Kinas grænser, uden statsledelsen ved, hvad der foregår. Sponsoraterne eller klubejerskaberne er også med til at tegne et billede af Kina eller Qatar, som er langt fra virkeligheden.

Kostskoler eller koncentrationslejre
Hvad er det for en virkelighed, Kina gerne vil fjerne opmærksomheden fra? Det kunne være den omfattende undertrykkelse af ytringsfrihed, forbud mod homoseksualitet eller overvågning af borgerne.

Særligt aktuelt er overgrebene mod uighurerne, et folkeslag i det nordvestlige Kina. Den kinesiske stat har ifølge FN tilfangetaget én million mennesker i det, der bedst kan beskrives som interneringslejre. USA er gået skridtet videre og har kaldt dem koncentrationslejre.

SIdstnævnte behøver ikke omfatter mord, men defineres ved steder, hvor regimer holder modstandere eller civilpersoner fanget uden dom eller tidsbegrænsning.

I Kina bliver uighurerne ikke systematisk udryddet, som jøderne blev i Nazi-Tyskland, men deres sprog og kultur gør. Øjenvidner og rapporter fortæller om indoktrinering, hjernevaskning, kommunistisk propaganda, tortur, tvangssterilisering og voldtægter.

Kina kalder selv lejrene for uddannelsescentre, hvor uighurerne modtager jobtræning, eller kostskoler. Den køber professor Jørgen Delman ikke. Han er selv varsom med at bruge betegnelsen “koncentrationslejre”, fordi det kan forveksles med de tyske udryddelseslejre, men undsiger kineserne udlægning.

– Man kan kalde dem interneringslejre. Kina kalder dem selv for uddannelsescentre, men der er ikke noget, der tyder på, at ret mange har meldt sig frivilligt til opholdet. Der er forskellige typer af lejre for forskellige kategorier af folk. Nogle er relativt åbne, andre minder mere om fængsler, siger professor Jørgen Delman.

Ifølge The Guardian er der tale om den største masseinternering af en religiøs gruppe siden Anden Verdenskrig.

Indflydelse i EU
Og hvad har alt det så med fodbold at gøre? 

Da den tjekkiske præsident i fjor varslede, at kineserne ville stoppe med at pumpe penge i Slavia Prag, gjorde han det, fordi Prags borgmester havde nægtet at anerkende Taiwan som en del af Kina. Kineserne står stejlt på, at Taiwan er deres territorium, mens Taiwan selv betrager sig som et selvstændig nation.

Hvis borgmesteren ikke ville anerkende det, ville Slavia Prags fremtid være truet.

Den sag illustrerer den indflydelse, som Kina blandt andet har ønsket ved at investere i Tjekkiet og en række andre lande i Østeuropa. Man får nogen, i dette tilfælde præsidenten, til at tale ens sag. Som Jørgen Delman slår fast:

– Kina har også investeret i en del lande i eller lige uden for EU, så Kina kan bruge de lande som murbrækker i EU.