Premier League-klubber er enige: Liverpool skal have titlen
Foto: Getty Images
Champions League

Premier League-klubber er enige: Liverpool skal have titlen

Der er ingen indvendinger mod at lade Premier Leagues førerhold få mesterskabet.

Liverpool fører Premier League med 25 point ned til nummer to, Manchester City.

Men da der skal ikke spilles fodbold i England før den 3. april tidligst, er det svært at forudsige, hvordan sæsonen kommer til at ende. Måske bliver pausen endnu længere.

Der har været tale om alt fra aflysning til at spille færdig efter coronavirussens afbrydelse, men der foreligger ingen officielle regler om, hvad der skal ske i tilfælde af en aflysning.

Skulle ligaen blive aflyst, vil Liverpool dog stadig få sit mesterskab.

Det har en direktør fra en unavngiven, stor Premier League-klub for nylig fortalt. Det skriver the Telegraph.

Direktøren kan berette, at der på mandagens krisemøde blandt klubberne i den bedste række ingen modstand var mod ideen om at lade “the Reds” kåre som mester.

Dertil er holdet for langt foran og har været for suveræne i denne sæson.

Liverpool mangler da også kun to sejre for at vinde titlen på normal vis.

Det vil være det første af slagsen til klubben i 30 år.