Champions League

Wolfsburg kan tage et kæmpe skridt

VfL Wolfsburg tager i aften i mod Besiktas i Champions League Gruppe B, og Wolfsburg-træner Armin Veh mener, at klubben kan tage et kæmpe skridt mod knock-out-runderne med en sejr.

Godt nok har Wolfsburg kun fået tre point i de to første kampe i Champions League. Alligevel mener Wolfsburgs cheftræner Armin Veh, at klubben kan tage et kæmpe skridt mod videre avancement fra gruppespillet, hvis det lykkes at sende Besiktas hjem til Istanbul med et nederlag.

- Jeg ønsker ikke at beskrive det som en "afgørende kamp" så tidligt, men som jeg hele tidenhar sagt, så står kampen mellem os, Besiktas og CSKA om andenpladsen i gruppen. Og når man tænker sådan, så har kampen mod en af vores direkte modstandere altså stor betydning, siger Armin Veh og hentyder til, at det bliver meget svært at slå Manchester United.

Der har været sat spørgsmålstegn ved, om Wolfsburg kunne få repareret nogle af stamspillerne, som har været ude af med skader, men nu tyder meget på, at Wolfsburg kan mønstre en næsten skadesfri trup.

- Selvom han har fået et slag, så vil Dzeko være klar til at spille. Det samme gælder for Grafite og Obafemi Martins. Vi har, hvis man ser bort fra Thomas Kahlenberg, en skadesfri trup, siger Veh, og han har da også en advarsel til de, der tror, at Besiktas bare bliver en walk-over for de forsvarende tyske mestre.

- Beskitas har et meget stærkt hold. De vandt jo ikke "the double" i Tyrkiet på grund af held!

HUSK AT DU KAN FØLGE KAMPEN MELLEM WOLFSBURG OG BESIKTAS LIVE - KLIK HER!