Champions League

Zidane: Respekter Tottenham

Midt i en Barcelona-tid: Zinedine Zidane advarer Real Madrid om at tage for let på tingene, når de i aften møder Tottenham i kvartfinalens returkamp.

Den tidligere Real Madrid-stjerne Zinedine Zidane anmoder hans gamle klub om at vise respekt, når de i aften står over for Tottenham Hotspurs i Champions League-kvartfinalens andet opgør.

Kongeklubben vandt hele 4-0 i Madrid, og måske er det netop den komfortable føring, der får Zinedine Zidane til advare i mod at tage for let på tingene.

- Det bedste råd jeg kan tilbyde, er, at Real Madrid skal respektere Tottenham og komme ud for at vinde kampen siger Zidane til Goal.com

Barcelona kvalificerede sig i går til Champions League-turneringens semifinale, da man over to gange sikkert strøg forbi Shakhtar Donetsk, hvilket betyder, at Real Madrid formentlig vil kunne se frem til at møde ærkerivalerne fire gange inden for 18 dage. Første opgør bliver spillet allerede på lørdag, mens de to holds møde i Copa del Rey er i næste uge.

- Vi vil så se, om vi skal spille mod Barcelona fire gange. Morgendagens kamp er nøglen til at se, hvad der sker, og det er sådan vi skal tænker. Vi kan ikke tænke ud over Tottenham, advarer den levende legende.

Sidste gang Real Madrid nåede semifinalerne i Champions League var i 2002-03. Året før vandt Los Blancos på Hampden Park i Glasgow ved at besejre Bayer Leverkusen 2-1 i finalen – på en scoring af Zidane.