Landshold

Agger mangler lidt endnu

Daniel Agger er endnu ikke helt i topform efter sine rygproblemer, men var god nok til at være bedste dansker mod Ungarn.

Daniel Agger har endnu ikke optrådt for Liverpool i Premier League i denne sæson på grund af sine rygproblemer.

Det kunne man dog hverken se forleden mod Sverige eller i aftes mod Ungarn, hvor Agger var blandt de absolut bedste dansker. Mod Ungarn blev han endda kåret til den bedste.

- Jeg følte mig godt tilpas derinde (på banen, red.), men jeg var træt til sidst, sagde han efter nederlaget til ekstrabladet.dk.

- Jeg har det fint fysisk, selvom jeg ved, at jeg endnu mangler noget i at være 100 procent tilbage. Men jeg har det i mig. Nu mangler jeg bare lige den sidste timing, sagde Agger.

Nederlaget onsdag aften viste, at bestemt ikke alt på banen er som det skal være forud for VM om et halvt års tid.

Det medgiver Agger.

- Vi mangler noget kompakthed på banen. Der er for langt mellem kæderne. Og så skal vi altså være kolde foran mål og score nogle flere kasser, sagde han med et smil til ekstrabladet.dk.