Landshold

Lyngby profil glæder sig

Emil Larsen glæder sig over opstarten i Lyngby.

Den unge midtbanespiller Emil Larsen,  har været en afgørende del af Lyngbys plads i toppen af første division og derfor har han ikke kunne vente med at komme i gang igen:

- Lige siden vi gik på ferie, har jeg set frem til at komme i gang igen. Det er rigtig godt at komme ud og få spillet noget fodbold igen, så det er rigtig dejligt, men det er stadig tidligt og jeg kan godt mærke at jeg lige skal i gang igen, siger Emil Larsen til tipsbladet.dk

For den sjællandske klub og Emil Larsen selv har det været en god sæson indtil videre og det gør at forventningerne øges:

- Med hensyn til mig selv er mine forventninger at jeg skal spille fast på holdet, score mål og være afgørende i kampene som jeg var i efteråret. Desuden skal jeg hele tiden blive bedre og udvikle mig. Med hensyn til holdet forventer jeg at vi spiller med i toppen og vinder kampe. Jeg synes vores hold ser stærkt ud og jeg forventer vi nok skal klare det godt, udtaler Emil Larsen til tipsbladet.dk

Her i transfervinduet er der mange klubber som vælger at forstærke sig, en ting som Lyngby også kunne overveje ifølge den unge midtbanespiller:

- Jeg synes ikke vi har brug for de store forstærkninger, da jeg synes vores hold er rigtig godt, men vi har været lidt svækket i forsvaret pga. skader. Dog ser det ud som om at de er klar igen, men en enkel spiller i forsvaret kunne være en mulighed, udtrykker Emil Larsen siger til tipsbladet.dk