Bundesliga

FCK-spillere overraskede over fysisk nedtur

Københavnerne gik ned efter 65 flotte minutter, selvom det er FCK og ikke Ajax, der er godt igang med turneringen.

Spillet var sådan set godt nok, og chancerne var de også. Men effektiviteten manglede, og da kampen onsdag aften gik ind i sin afgørende fase, overtog Ajax initiativet fra en flok udmattede FCK'ere. Det overrasker midtbanespilleren Atiba Hutchinson.

- Jeg er meget overrasket over, at vi går helt kolde til sidst. Men vi maqnglede også det fornødne held til at vinde. Ajax var omvendt skræmmende effektive, siger Hutchinson til B.T.

Heller ikke midterforsvareren Michael Gravgaard er tilfreds med den fysiske nedtur, og han mener, at FCK endnu mangler at kunne bruge kræfterne på de rigtige tidspunkter.

- Vi er i god form, men vi skal blive bedre til at dosere vores kræfter. Vi tabte for meget tempo efter 65 minutter, siger Michael Gravgaard, der dog ikke kommer til at øve sig i dag.

FC København holder nemlig fri.