Bundesliga

Lyon stadig interesseret i Jon Dahl

Franskmændene vil kontakte den danske angriber efter Champions League-finalen

Jon Dahl Tomasson skal måske til at lære fransk fra næste sæson. De franske mestre fra Olympique Lyon jagter fortsat danskeren.

”Efter finalen er det planen, at vi vil kontakte Milan og Tomasson. Han er helt klart en spiller med fremtid i,” siger Lyons præsident Jean-Michel Aulas i dag til B.T.

Til gengæld har klubben droppet at få Michael Laudrup som ny træner.

"Vi undersøgte muligheden for Michael Laudrup, men rettede ikke henvendelse til klubben. Han var aldrig en reel mulighed på grund af sproget," fortæller Lyon-præsidenten.