Bundesliga

Modstandere: Det ser skidt ud for Brøndby

Spillerne i SAS ligaen er vant til at møde et meget stærkt Brøndby-hold, som det er svært at tage point fra. Men nu ser tingene anderledes ud. Det erkender Thomas Rasmussen også.

Brøndby har misset de 3 point i de sidste 5 runder af SAS-ligaen i træk, og FC Midtjyllands Mikkel Thygesen har da heller ikke samme nervøsitet som tidligere omkring Brøndby som modstander.

Han tror det blive sværere for Brøndby at vinde sølv, end de andre år.

- Det er stadig et rigtig, rigtig godt Brøndby-hold, men når det er sagt, så er det alligevel ikke helt det samme som tidligere. De mangler måske lige et par profiler, som gør dem rigtig gode, og der er da heller ikke den samme respekt som før. I sidste sæson kunne jeg godt være lidt nervøs for, om vores unge hold kunne stå distancen foran 20.000 på Brøndby Stadion, men sådan havde jeg det slet ikke denne gang. Det plejer at være sådan , at man føler sig som en hund i et spil kejler, men denne gang fik vi hurtigt spilovertaget, og det har jeg sgu aldrig være med til før, siger Mikkel Thygesen til Politiken.

Også Brøndbys egen spiller Thomas Rasmussen erkender, at det ser skidt ud, men tror stadig på, de kommer til at ligge i topstriden, og at sølv ikke er godt nok. Følelsen af at være Brøndby-spiller er da heller ikke så sjov for tiden.

- Det er da ikke så sjovt, som det plejer at være. Vi er spillemæssigt nede, og det fungerer ikke, som vi gerne vil have det. Så alt i alt ser det faktisk rigtig skidt ud.
Realiteten er, at vi ikke er gode nok lige nu. Spillemæssigt fungerer vi ikke som et hold, selv om jeg synes, der er godt humør, og at vi som et hold fungere godt uden for banen. Men måske er det netop et af problemerne. Måske skal vi faktisk prøve at komme helt op i det røde felt, når vi træner, så vi kan tage det med over til kamp, for det er indstillingen, det er har været galt med på det sidste, fortæller Thomas Rasmussen til Politiken.