Bundesliga

Møller Nielsen: Uhyggeligt vigtigt at vinde

Tommy Møller Nielsen bruger sit store netværk til at skaffe spillere til sit Viborg FF og vil meget snart gerne have en sejr.

Silkeborg har nul point og Viborg har ét. Sådan er status inden de to hold mødes på søndag, og træneren i Viborg FF, Tommy Møller Nielsen, er helt klar over, hvor vigtig kampen er.

- Det er uhyggeligt vigtigt at vinde sådan en kamp. Godt nok er det tidligt på sæsonen, men vi har haft en del ballade, og nu er vi startet på en frisk og har fået et point i de seneste to kampe, så vi vil meget gerne have den sejr. Problemet er nok bare, at Silkeborg siger det samme, siger Tommy Møller Nielsen til forza.dk

Træneren har sammen med ledelsen i Viborg FF i øjeblikket travlt med at få formet den endelige trup, som skal få Viborg på ret køl igen efter en sløj start med masser af uro.

I øjeblikket tester Viborg FF den 19-årige georgier George Popkhadze, der har været et år i græske Olympiakos og ellers er fra Dynamo Tiblisi. En spiller som Tommy Møller Nielsen har skaffet via sit store fodboldnetværk.

- Jeg har fået en anbefaling fra tyskeren Klaus Toppmöller, der er landstræner for Georgien. Med hensyn til spilleranbefalinger hjælper det altid, når det er fra en kollega frem for, hvis det kun er fra en agent, som selvfølglig gerne vil sælge sin spiller, siger Tommy Møller Nielsen til forza.dk

George Popkhadze, der er venstre back, har foreløbigt trænet med to gange i denne uge og fortsætter næste uge med.

- Så må vi se, hvad der sker, men det ser lovende ud. Ellers arbejder vi meget i kullisen på at få holdet helt på plads, og vores trup vokser hele tiden. De skadede spillere kommer tilbage, og nu er David Rasmussen ved at være tilbage i truppen, ligesom Mota nok også er med mod Silkeborg på søndag, siger Tommy Møller Nielsen,