EM

- Capello vil have os til at spille som Barcelona

Capello vil indføre Barcelona-genpres på det engelske landshold, afslører Jack Wilshere.

Jack Wilshere afslører mandag i the Mirror, at Fabio Capello, før Wales-kampen, ønskede at kopiere Barcelonas måde at spille på med hensyn til de spanske mestres berygtede genpres, som mange trænere for øvrigt lader sig inspirere af.

- Vi så nogle videoer med Barcelona og måden de presser deres modstandere. Vi prøvede at gøre det som dem imod Wales. Vi pressede højt på banen og ideen var at få et par tidligere mål – hvad vi også gjorde, forklarer den unge midtbanespiller.

2-0 vandt England over Wales på to tidlige scoringer, så måske er ideen om at kopiere fra de bedste slet ikke så dårlig endda. Tirsdag tager England imod Ghana i en venskabskamp.