Europa League

Ajax fik isslag i Rusland

Ajax er ude kulden i Europa League, mens et fremragende Spartak Moskva-hold er klar til kvartfinalen.

Christian Eriksen og co havde en del arbejde at gøre i den russiske
hovedstad efter et skidt 0-1-nederlag til Spartak Moskva, men russerne
blev simpelthen for stærke for det danske supertalent og hans
holdkammerater.

Fra starten af så det svært ud for Ajax. Spartak Moskva kom
flyvende ud af omklædningsrummet og frysepunktstemperaturerne virkede
ikke til at hæmme hjemmeholdet.

Efter 21 minutter gav presset så pote. Stjernen og anføreren Alex
spiller Kombarov helt fri med Ajax’ 3. målmand Verhoeven og den
russiske kantspiller fejler ikke, men lægger den køligt under den
30-årige hollænder til 1-0.

Åbningsmålet ændrede måske ikke det store for Ajax, der hele
tiden skulle score mindst 2 mål, men efter en halv time så det pludselig
rigtig svært ud. Kombarov var igen med i målet, da han spillede
Welliton fri og brasilianeren sikkert gjorde det til 2-0.

Eriksen havde Ajax’ eneste forsøg i første halvleg, men alt i alt var hollænderne spillet ned under kunstgræsset.

Det blev ikke bedre i anden halvleg. Normalt er Jeroen Verhoeven
målmandstræner for det hollandske storhold, men i dag var han, grundet
skader, forfremmet til erstatning for Stekelenburg og forhåbentligt for
Ajax bliver det sidste gang. Et langt frispark fra Alex blev for stor en
mundfuld for en noget ”u-fit” keeper og Spartak Moskva var videre med
en samlet 4-0-føring.

Christian Eriksen var Ajax bedste mand og havde to flotte forsøg i
anden halvleg. Spartak Moskvas målmand var dog umulig at få bolden
forbi her til aften og Spartak Moskva er sikkert videre til
kvartfinalerne i Europa League.