Europa League

Benfica videre til kvartfinalen

Benfica fik uafgjort på Stade de France og er videre til kvartfinalen i Europa League.

Benfica hev en snæver 2-1-sejr i hus på hjemmebane og havde således noget at holde fast i på udebane mod franske PSG i aftenens Europa League-ottendedelsfinale.

Portugiserne var dog ikke kun kommet for at forsvare sig, hvilket nok heller ikke havde været en god idé. Nicolas Gaitan sender bolden forbi Edel i PSG-målet og giver Benfica endnu mere at holde fast i.
På fremragende vis fik Bodmer dog hurtigt udlignet den føring med en flot flugter og PSG manglede nu kun 1 mål for at fremtvinge forlænget spilletid.

Efter pausen var der mange chancer, men de fleste tilfaldt Benfica, der dog ikke formåede at få lukket kampen. Mål kom der heller ikke fra franskmændene, der derfor må se Benficas klubnavn blive trukket op af bowlen i morgendagens kvartfinalelodtrækning.