Europa League

Braga klar til finalen

Det bliver Braga mod Porto, når finalen i Europa League spilles 18. maj i Dublin.

Det bliver som ventet rent portugisisk i finalen i Europa League, men mens Portos kvalifikation til finalen var ganske givet inden aftenens andet semifinaleopgør, var det lidt mere overraskende, at det bliver Braga, som André Villas Boas' tropper skal møde i finalen.

Bragas modstander i semifinalen var Benfica, som sidste uge havde vundet første opgør med 2-1. Returkampen vandt Braga dog med 1-0, og så er det dem, der kan bestille billetter til Dublin.

Benfica stillede op med alle de store navne som Javier Saviola, Oscar Cardozo og Fabio Coentrao fra start, men matchvinder blev Bragas midtbanespiller Custódio, der headede et hjørnespark i mål efter 19 minutter. Den stilling holdt kampen ud.

Mens Benfica har masser af rutine fra de europæiske turneringer, er finalepladsen Bragas største internationale succes nogensinde. Indtil nu har Bragas største succes været en sejr i Intertoto Cuppen i 2008.

Læs også: Villarreal faldt med ære: