Europa League

Mancini: Vi blev trætte

Roberto Mancinis kommentar efter Citys avancement i Europa League.

Manchester City spillede sig i går videre i Europa League-turneringen, da græske Aris Saloniki blev besejret med 3-0 i England. Roberto Mancini havde valgt at stille op i en offensiv formation med både Edin Dzeko, Carlos Tevez, Mario Balotelli og David Silva med fra start.

Og italieneren er tilfreds med firkløverens indsats.

- I 1. halvleg arbejdede de fint sammen med bolden. I 2. halvleg blev vi trætte. De er nød til at spille flere kampe sammen for at vænne sig til hinanden, men jeg synes bestemt, at de kan spille sammen, siger Roberto Mancini til klubbens officielle hjemmeside.

I næste runde skal City møde Dynamo Kiev, der højest overraskende slog Besiktas ud af turneringen.

- Dynamo er et hold med masser af erfaring og er vant til at spille Champions League, lyder City-managerens vurdering af ottendedelsfinale-modstanderen.

Edin Dzeko blev dobbelt målscorer i sejren over Aris. Yaya Toure scorede det sidste mål.