Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: United er tæt på at hente serber til 560 millioner

Manchester United kan være tæt på at hente Lazio-stjernen Sergej Milinkovic-Savic, der er udset til at skulle afløse Paul Pogba.

Paul Pogba har længe været rygtet til Real Madrid, men der er nu kun to uger tilbage, før det engelske transfervindue lukker, så spanierne skal til at skynde sig.

Den italienske avis La Repubblica skriver dog nu, at der er ved at ske noget. 

Får fem-årig kontrakt
Ifølge avisen er Real Madrid således ved at nå til enighed med Manchester United om Paul Pogba, som til gengæld er blevet enige med Serie A-klubben Lazio om et køb af den serbiske midtbanespiller, Sergej Milinkovic-Savic. 

Avisen skriver, at Real Madrid besluttede sig for at presse på i forhandlingerne om Pogba, efter at madrilenerne længe har haft en aftale med Pogba om de personlige vilkår. 

Manchester United har angiveligt udset sig Milinkovic-Savic som den rette afløser for franskmanden. Serberen får en fem-årig kontrakt, og Lazio får 560 millioner kroner, plus bonusser, for deres store stjerne. 

Ifølge avisen har Lazio udset sig tyrkiske Yusuf Yacizi som Milinkovic-Savics afløser. Yazici har imponeret for Trabzonspor, og jagtes også af franske Lille.

Sergej Milinkovic-Savic har scoret 31 mål i 162 kampe for Lazio, siden skiftet fra Genk i 2015.