Generelle

Barcelona rykkede fra Valencia

FC Barcelona vandt 3-0 hjemme mod Huelva, mens det andet tophold, Valencia, tabte 0-1 på udebane mod Santander.

Ronaldinho bragte Barcelona foran efter en halv time på et straffespark. Efter knap en times spil gjorde han det også til 2-0 på et hovedstød, og kort efter cementerede Xavi Hernandez sejren ved at score til slutresultatet - også på et hovedstød.

Santanders Pedro Munitis scorede kampens eneste mål i opgøret mod Valencia, der sluttede kampen med ti mand efter Mario Regueiro blev udvist i overtiden. Aftenens resultater betyder, at Barcelona nu er tre point foran Valencia i toppen af Primera Division.

Sevilla, Real Madrid og Deportivo har alle udekampe søndag, og kan alle tre overtage andenpladsen i jagten på Barcelona.