Generelle

Bayern melder sig ud af indkøbsfesten

Bayern Münchens fans skal ikke forvente nogen sen julegave i form af spillerindkøb fra storklubben.

Rygterne går på interesse for Newcastles Emre og et salg af Owen Hargreaves til Manchester United, men ifølge træner Felix Magath står det allerede nu klart, at sydtyskerne ikke vil gøre som mange andre og skifte ud i truppen i januar.

- Vi har en meget stærk trup. Det eneste, der kan forbedres ved den nu og her, er balancen mellem forsvar og angreb, mener træneren.