Generelle

Brøndby-chef på skadeslisten

Også Kim Vilfort måtte til behandling søndag

Anders Randrup var ikke den eneste, der søndag måtte til behandling i Brøndbys sundhedssektor. Tidligere på dagen måtte sundhedshedschef Johannes Breum kigge på klubbens talentchef Kim Vilfort, der lørdag kom til skade i oldboys-DM-semifinalen mod KB.

- De havde vist ikke set en så hævet ankel før, men der er da ikke brækket noget, siger Kim Vilfort til tipsbladet.dk.

Han måtte humpe sig igennem kampen trods skaden, og det endte med at Brøndby tabte semifinalen med 1-2, således at KB nu møder B1913 i finalen på lørdag. Fynboerne besejrede AGF med hele 6-1 i den anden semifinale.

Brøndby var voldsomt afbudsramt til lørdagens semifinale mod KB og havde søgt at få flyttet kampen til en anden dag, men det ville rivalerne og DBU ikke høre tale om.