Generelle

Byttehandel skal få Poulsen til Barca

Danske Christian Poulsen kan være på vej til at dække Barcelonas midtbaneproblem til januar gennem en byttehandel.

Han er blevet nævnt som kommende Barcelona-spiller igennem længere tid. Men indtil videre er det blevet ed snakken. Barcelona vil dog stadig stå med et stort midtbaneproblem til januar, hvor både Seydou Keita og Yaya Touré draget til Angola og de afrikanske mesterskaber.

Begge spillere dækker den defensive midtbane, og netop denne plads passer Christian Poulsen fint. Barcelona vil uden de to afrikanere stå med kun unge Sergio Busquets til denne plads, og hvis man vil holde føringen i ligaen må man ud og dække pladsen ind.

Barca har da også længe luret på den vigtige landsholdsspiller. Men nu mener man, at have trumfkortet til en handel. Martin Caceres er udlejet fra Barcelona til Poulsens arbejdsgiver Juventus. Netop en byttehandel mellem de to skulle ligge højt på Barcelonas juleønskeliste, da den uruguayanske forsvarspiller ikke har slået igennem hos catalanerne.

- Jeg har ikke hørt noget om det, så jeg aner ingenting. Italienske journalister har også ringet til mig om det samme, men jeg tør simpelthen ikke sige noget, for jeg ved ikke noget, siger Christian Poulsens rådgiver Jørn Bonnesen til sporten.dk.

Bonnesen nævner, at det er flatterende, at en klub som Barcelona er interesseret i hans klient, men han vil ikke forholde sig til noget, før der ligger et konkret bud på bordet.