Generelle

Chelsea klager over Reading

Chelsea vil bede det engelske fodboldforbund om at udarbejde en rapport omhandlende weekendens kamp i Reading.

Her blev begge Chelseas keepere skadet, og 'The Blues' har siden rettet stærk kritik mod både Reading-spilleren Stephen Hunt, der løb ind i Cech, og andre omstændigheder omkring kampen. Nu skriver man til FA.

- Chelsea vil i løbet af de næste dage sende et brev til FA med spørgsmål omkring flere situationer i kampen mod Reading. Vi kan bekræfte, at spørgsmål vedrørende håndteringen af skaderne til Petr Cech og Carlo Cudicini vil være iblandt, lyder det fra mesterklubben.