Generelle

Dansker bliver i Sverige

Martin Andersen har forlænget med Ängelholm

23-årige Martin Andersen har forlænget sin aftale med Ângelholms FF, der spiller i den næstbedste række i Sverige, Superettan, med yderligere to år.

Den tidligere Lyngby-spiller skiftede til den svenske klub i foråret, og parterne er blevet enige om at forlænge samarbejdet, selv om kantspilleren havde tilbud fra såvel Norge som andre svenske klubber.

- Jeg synes det er det mest rigtige at fortsætte her, så jeg kan få stabilitet i min udvikling, og det bliver superspændende det kommende år, hvor der bliver endnu mere fokus på rækken med bl.a. Henke Larsson som træner for Landskrona og flere traditionsklubber i rækken, siger Martin Andersen til tipsbladet.dk.

Ängelholm sluttede i denne sæson på en 7. plads i Superettan efter en mindre god afslutning på året. Martin Andersen ser frem til at holdet bliver forstærket på flere pladser, men er også klar over at der skal arbejdes hårdt for at nå samme resultat som i 2009.

Martin Andersen kommer oprindeligt fra Allerød, men kom til Brabrand efter et ophold på Hessel Gods og skiftede herfra til Lyngby, hvor hans muligheder blev sat tilbage af et benbrud.