Den engelske målmandspatient

Gordon Banks, Ray Clemence, Peter Shilton.

Tre engelske målmandsmastodonter, der med garanti er blevet nævnt mange gange, når danske knægte har kastet sig ud i legen på grønsværen og har fordelt de internationale stjernenavne imellem sig før kickoff.

Men hvordan mon det ser ud i dag. Der er nogen, der vil være Ronaldinho, der er nogen, der vil vise driblinger som Robinho og der er måske også stadig nogen, der vil være David Beckham. Men hvor mange vil være Paul Robinson?

Den engelske målmand har ikke længere den samme status som tidligere, og det er ikke kun fordi medieverdenen er åbnet op, så man kan få sin fodbold fra hele Europa og ikke længere må nøjes med fem vintermåneder med et par timers bold hver lørdag eftermiddag. Keeperkvaliteten har simpelt hen ikke længere samme niveau i England.

Det kan man blandt andet se ved at kigge på listen her på siden. Der optræder i alt syv engelske målmænd på listen over Premier League-keepere, hvilket ikke er imponerende ud af 20, men endnu værre bliver det, når man ser på målmændenes klubber. Højst placeret er 36-årige David James på en sjetteplads med Portsmouth, mens de nederste fire klubber alle har en englænder i målet, Og landsholdskeeper Paul Robinson ligger nummer ni med Tottenham som ankermand for rækkens 11. bedste forsvar.

“Da jeg startede med at stå på mål, var der slet ingen tvivl om, at de bedste målmænd var engelske. Jeg var for eksempel selv kæmpefan af Ray Clemence. Men i dag er det helt væk, og hvorfor det er sådan, er svært at sige. Jeg tror, det er et sammensurium af mange omstændigheder,” siger tv-kommentator og tidligere målmand i blandt andet Silkeborg og skotske Aberdeen, 41-årige Peter Kjær.

Målmandsskole uden lokomotiv

En af de ting, som først dukker op i diskussionen om de mange udenlandske målmænd, er, hvor mange udenlandske spillere der i det hele taget er i Premier League. De fleste kampdage er halvdelen af aktørerne på banerne udlændinge, og det smitter selvfølgelig også af på målmandsposten.

“Det er jo naturligt, når man ser på den spillerinvasion, der har været. Og når der samtidig også er udenlandske managere i nogle af de største klubber, så smitter det af på målmandsvalget. De kender måske nogle fra deres eget land eller ser anderledes på målmandens funktion. For Premier League er også show-business. Der skal nogle kendte navne på holdkortet og nogle spillere, der kan levere lidt godt for øjet,” siger Peter Kjær, der ellers er erklæret fan af den engelske målmandsskole.

“Den handler om at spille simpelt og spille logisk. Man er ikke nogen cirkushest. Der skal ikke være nogen tv-redninger. Man skal placere sig rigtigt, man skal gribe bolden rigtigt og man skal ikke lave nogen fejl. Det er meget bedre at placere sig sådan, at man har en chance for at redde alt stille og roligt, end at man placerer sig, så man bliver presset og skal springe rundt,” forklarer Peter Kjær.

Tv-kommentatorens gamle idol, Ray Clemence, er at samme overbevisning, hvilket han kort og klart gav udtryk for efter VM-slutrunden, hvor han var på arbejde som landsholdets målmandstræner:

“Udenlandske managere foretrækker udenlandske målmænd. Så simpelt er det,” sagde Clemence, men der må nu også være mere end det. For der er kun fire ikke-britiske managere i Premier League og den ene af dem, Tottenhams Martin Jol, har endda den engelske landsholdsmålmand stående fast på førsteholdet. Så måske er det talentmassen, den er gal med?

“Det kan også godt spille ind, at der mangler nogle forbilleder. Der er i hvert fald ikke noget lokomotiv på samme måde som Peter Schmeichel var det herhjemme, og som målmænd som Banks, Clemence og Shilton kan have været det tidligere for de helt unge fodboldspillere.”

“Og det har været et problem i et stykke tid. Hvis man for eksempel kigger på de mange år, hvor Arsenals David Seaman var landsholdsmålmand, så var han ikke blandt de bedste i verden. Schmeichel var klasser bedre,” siger Peter Kjær.

“I dag er det så Paul Robinson, der står, og han er da også en fin målmand, men der er forskel, hvis man kigger på hele det engelske landshold. Ude i marken har de 10 spillere i noget nær verdensklasse, og så kan det godt være at det ikke fungerer som hold, og alt det der, men hver især er de rigtig gode, men det er målmanden ikke. Han er ikke, hvad jeg forbinder med en engelsk landsholdsmålmand. Han skal være blandt de tre bedre i verden. Sådan var det i hvert fald før i tiden,” mener Peter Kjær.

En knold i Kroatien

Den 27-årige Robinson har været ganske udskældt over det seneste år. Efter en periode hvor englænderne var lykkelige over at have fundet en landsholdsmålmand af en vis kvalitet efter den aldrende David Seaman og den kronisk svingende David James, blev Tottenham-målmanden offer for mange verbale bank efter VM-slutrunden i Tyskland.

På papiret var det vanvittigt, for England lukkede kun to mål ind i fem kampe, før de faldt på straffespark til Portugal i kvartfinalen, men Robinson havde nu ikke været overbevisende. For selv om målmanden er stor, stærk, modig og hurtig på stregen, så var han plaget af slutrundenerver ved VM og virkede usikker i luftspillet og i kommunikationen med sit forsvar. Det kostede ikke noget, men det var skidt og se på, og da først Portugal trak England ud i en straffesparkskonkurrence var der ikke mange, der havde forventninger til englændernes videre VM-vej.

Og det blev som spået. Ricardo brillierede med redninger på stribe efter grundig forberedelse, mens Robinson blev skudt i sænk og blev sendt hjem til skæld-ud i medierne. De er ikke mindsket i styrke efter EM-kvalifikationen, hvor England tabte 2-0 i Kroatien, og landsholdsmålmanden så meget skidt ud, først på et højt og vanskeligt hovedstød og siden på at sparke et stort hul i luften, så en tilbagelægning endte som et mål via en knold på banen.

Så det ser ikke godt ud på banen og i kulissen er det endnu sværere.

“Jeg synes godt, at det kan være svært at se, hvem de har som nummer to og nummer tre på landsholdet,” som Peter Kjær udtrykker det.

Ved VM var aldrende David James førstereserve for Robinson, mens Liverpools Scott Carson var med som det unge talent på bekostning af de skadede Chris Kirkland og Robert Green. Siden er også Ben Foster kommet til reservekuldet, mens David James er sorteret fra af den nye landstræner Steve McClaren.

Unge folk på vej

Og ganske unikt er alle de unge i kamp for tiden.

Den 21-årige U/21-landsholdsmålmand Scott Carson er på lån i Charlton fra Liverpool, den 25-årige Chris Kirkland er for en gangs skyld skadesfri og fast førstekeeper i sin nye klub Wigan efter en lang og frustrerende tid som Liverpool-målmand, 27-årige Robert Green har slået nordirske Roy Carroll af holdet i West Ham, mens 23-årige Ben Foster har masser at lave i Watford og fortsat aspirerer som en fremtid som førstemålmand i Manchester United som ejer og udlejer ham.

Så der er talenter på vej bag Paul Robinson, og derfor er landsholdets målmandstræner Ray Clemence også optimist.

“Scott Carson var med til VM og imponerede til træning, han har et enormt potentiale. Robert Green er på vej tilbage og Chris Kirkland har potentiale, hvis han kan holde sig skadesfri. Endelig har Ben Foster vist sine kvaliteter i Watford, så målmændene er der. De skal bare have chancen,” sagde Ray Clemence, og det har de fået.

Men problemet opstår bare, når man kigger på tabellen. De fire målmænd står for de fire nederst placerede klubber, mens topklubberne holder sig til udlændinge, der så får al den internationale erfaring fra Champions League og UEFA Cup’en. Og det er også svært at sige noget kritisk om Petr Cech, Edwin van de Sar og Jens Lehmann, mens Liverpools Jose Reina har haft de lidt sværere i denne sæson.

Så måske kan Scott Carson være en løsning på lidt længere sigt i Liverpool, mens Manchester United altså har Ben Foster kørt i venteposition, og på den måde kan den engelske målmandspatient pludselig blive kurereret, omend man ikke skal være alt for optimistisk.

For den nuværende Everton-reserve Richard Wright var det store nummer i Arsenal efter David Seaman for nogle sæsoner siden, mens Chris Kirkland var manden, der skulle løfte Liverpool på sigt og blev købt samtidig med polske Jerzy Dudek, som han også overhalede efterhånden, som konkurrenten lavede flere og flere fejl. Men skaderne hobede sig op hos Kirkland, og så blev det i sidste ende til en landsmand af manager Rafael Benitez.

“Sådan er det. Managerne kigger hurtigt mod udlandet, og det er Liverpool også et eksempel på. Bare se hvordan det gik med Chris Kirkland,” slutter Peter Kjær.

FØRSTEMÅLMÆNDENE I PREMIER LEAGUE

Arsenal: Jens Lehmann (Tyskland)

Aston Villa: Thomas Sørensen (Danmark)

Blackburn: Brad Friedel (USA)Bolton: Jussi Jääskeläinen (Finland)

Charlton: Scott Carson (England)

Chelsea: Petr Cech (Tjekkiet)

Everton: Tim Howard (USA)

Fulham: Antti Niemi (Finland)

Liverpool: Jose Reina (Spanien)

Manchester C: Nicky Weaver (England)

Manchester U: Edwin van der Sar (Holland)

Middlesbrough: Mark Schwarzer (Australien)

Newcastle: Shay Given (Irland)

Portsmouth: David James (England)

Reading: Marcus Hahnemann (USA)

Sheffield U: Paddy Kenny (Irland)

Tottenham: Paul Robinson (England)

Watford: Ben Foster (England)

West Ham: Robert Green (England)

Wigan: Chris Kirkland (England)