Generelle

Den mærkeligste form for film!

Den chilenske ungdomslandsholdsspiller Bryan Carrasco har flyttet grænserne for film under en fodboldkamp.

Der findes flere former for film. Også på en fodboldbane. Den normale form er den, som Kim Milton Nielsen i går beskyldte FC Københavns Dame N'Doye for at udføre. Man kan vel kalde den "falder til jorden uden kontakt med modtanderen"-filmen. Og så er der en lidt anden form. Den utraditionelle - og ja - lidt kreative form for film.

Den har vi tidligere set eksemplificeret ved brasilianske Rivaldo, der under VM i 2002 teatralsk kastede sig ned, efter en spiller fra modstanderholdet, Tyrkiet, havde sparket en bold efter ham. Rivaldo kom hurtigt op at stå, mens den tyrkiske spiller, Hakan Ünsal.

Men nu har Rivaldo fået kam til sit hår, når det gælder fodboldhistoriens mest bizarre former for film. Under det nyligt afholdte sydamerikanske mesterskab for U/20-landshold satte Chiles Bryan Carrasco således nye standarder. I en gruppekamp mod Ecuador den 12. februar gik midtbanespilleren ind i en nærkamp, og så tog han en noget bizar beslutning.

Han tog simpelthen fat i en modstanders arm, og slog sig selv i hovedet med den! Og dommeren hoppede på den. Han dømte frispark til Chile, mens Bryan Carrasco i nogle sekunder lå og vred sig i smerte. Efter frisparket var dømt, rejste den chilenske midtbanespiller sig imidlertid op og løb videre. En sympatisk fyr!

Se det bizarre klip her: