Video : Tipsbladet
Generelle

Ekspert: United kommer aldrig tilbage til toppen under Solskjær

Manchester United tabte i weekenden til Crystal Palace hjemme på Old Trafford, og cheftræner Ole Gunnar Solskjær er således en presset mand.

Ole Gunnar Solskjær er ikke den rette mand til at tage Manchester United tilbage til toppen.

Sådan lyder den kontante konklusion fra Talksport-eksperten Simon Jordan, som mener, at Old Trafford ikke er længere er 'et frygtindgydende fort'.

Ser ikke lovende ud
Jordans kommentar kommer i kølvandet på lørdagens bitre hjemmenederlag til Crystal Palace, hvor London-klubben scorede sejrsmålet i overtiden.

Nederlaget kom i kølvandet på mandagens pointdeling mod Wolverhampton, hvilket betyder, at Ole Gunnar Solskjærs tropper har smidt fem point på en uge.

Jordan erkender, at situationen kunne have set meget anderledes ud, hvis Pogba og Rashford ikke begge havde brændt straffespark i de to kampe.

- Men hvis man ser på den måde, som de spiller på... jeg undskylder på forhånd, for jeg ved, at United-fans vil begynde at råbe og skrige, når jeg siger det her... men i den første time af Chelsea-kampen blev de domineret. Chelsea var klart det bedste hold i den kamp, og alle troede, at Chelsea ville komme først på tavlen, lyder det fra Jordan.

Tror ikke på Solskjær
Jordan erkender, at Crystal Palace var heldige med at hente tre point lørdag. 

- Men når vi ser på præstationen, så må vi sige, at der ikke længere er en fear factor ved at besøge Old Trafford, som der tidligere har været. Det image er væk. 

- Og jeg tror ikke, at det kommer tilbage under Ole Gunnar Solskjær, fordi en del af den frygtfaktor hang sammen med, at de bedste spillere vinder kampe. Men samtidig var der også en frontfigur i Ferguson. Har I seriøst tænkt jer at sige, at Uniteds problemer, med Liverpool og City, der forsvinder i horisonten... har I tænkt jer at sige, at Ole Gunnar Solskjær kan levere på det niveau, der er påkrævet? Det tror jeg ikke, at han kan.